Alle lønmodtagere organiseret under LO giver gennem deres fagforeningskontingent penge til Socialdemokratiet. Også dem, der udtrykkeligt har frabedt sig det. Loven, der skal garantere deres ret til selv at bestemme, om de vil yde partistøtte eller ej, er fuldstændig værdiløs, siger to eksperter i forvaltningsret. »Loven er en symbolsk markering. Ren vinduespynt, hvor man flager for frivilligheden. Men den har ingen reel eller juridisk værdi«, siger juraprofessor Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet. Lov skaber illusion Han forklarer, at når alle medlemmer betaler det samme i kontingent, kommer de også alle til at bidrage til politiske partier, fordi pengene ryger i samme kasse. Derfor giver det ingen mening, når fagforeningsledere siger, at kun nogle medlemmer bidrager. »Det er en illusionsskabende lov, og jeg synes, at lovgiverne i høj grad har et problem«, fastslår juraprofessor Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet. Illusionen omfatter både den direkte og den indirekte støtte. Ifølge LO's regnskab har organisationen foræret Socialdemokratiet og DSU 10 millioner kroner i år. Men derudover når en stor del af fagbevægelsens penge partiet forklædt som for eksempel pjecer, plakater og kurser i socialdemokratisk politik. Det bogføres ikke som partistøtte, men som faglige aktiviteter. Derfor har landets smede og kontordamer ikke mulighed for at kontrollere, hvor stor støtten reelt er. LO's notatlæsning 'ude i hampen' Ledere i fagbevægelsen forklarer sig normalt med, at pjecerne og plakaterne er organisationens måde at søge indflydelse på beslutningsprocessen. Og at de intet har med partistøtte at gøre. I DR 1's 'Profilen' torsdag aften citerede LO's formand Hans Jensen tilmed et notat fra Justitsministeriet for, at det er fuldt lovligt. Men havde han læst blot ét afsnit mere, ville både han og seerne vide, at den tolkning af notatet ikke holder vand, mener de to professorer. »Den måde Hans Jensen brugte det notat på, er efter min mening helt ude i hampen«, siger Claus Haagen Jensen. Af notatet fremgår netop, at det ikke er afgørende, om fagforeningen betaler kroner eller regninger. Og derfor mener både Jens Peter Christensen og Claus Haagen Jensen, at den reelle værdi af den indirekte støtte bør fremgå af både partiernes og fagforeningernes regnskaber. På Christiansborg kræver både de konservative og Venstre øjeblikkelige ændringer. »Vi har det bud, at man skal melde partistøtten til i stedet for at melde den fra. Og så skal kontingentet sættes tilsvarende op«, siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V). Ingen lov uden de radikale Et lovindgreb vil dog aldrig blive virkelighed uden de radikales opbakning. Og selvom partiet i juni gav fagbevægelsen en advarsel om at respektere medlemmernes ønske om ikke at betale partistøtte, tøver arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen stadig med at skride til handling. Blandt andet fordi, han synes, fagforeningernes moral burde diktere en mere retfærdig forvaltning af pengene. »Men deres praksis presser mig, det er klart. Og vi vil tage det op i gruppen efter valget for at finde en løsning«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























