Astma holder hele livet

Antallet af unge voksne københavnere med astma blev tredoblet i en periode på 15 år fra midt i 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne. Og stigningen fortsætter, om end knap så markant, op gennem 1990'erne. Det viser undersøgelser på grundlag af materiale fra de to store befolkningsundersøgelser, Østerbroundersøgelsen og Glostrupundersøgelsen. Tallene viser, at børn med astma ikke som tidligere antaget ofte vokser fra sygdommen. De bærer den med sig ind i den voksne alder. »Vi har tidligere set, at hyppigheden af astma blandt børn var stærkt stigende. Men man har haft den formodning, at en hel del af dem ville vokse fra det. Vores undersøgelse viser imidlertid, at sygdommen ikke forsvinder«, siger overlæge på Bispebjerg Lungeklinik Jørgen Vestbo, der er en af forskerne bag den sammenlignende undersøgelse af astma blandt unge voksne på Østerbro i henholdsvis perioden 1976-78 og 1991-1994. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Mere astma i 1990'erne Samtidig viser en anden sammenlignende undersøgelse af forekomsten af luftvejsallergi og astma i årene 1990 og 1998, at stigningen fortsætter op gennem 1990'erne. »Min undersøgelse kan ikke direkte sammenlignes med den fra Østerbro, fordi vi har spurgt på en lidt anden måde. Men jeg kan bekræfte, at stigningen ser ud til at fortsætte - især når det drejer sig om allergisk astma«, siger læge på Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse Allan Linneberg, der netop er blevet ph.d. på en afhandling om luftvejsallergi. Ingen forklaringer Der er ingen entydige forklaringer på, hvorfor så mange flere får astma. En hypotese har været, at stigningen ikke er helt reel, men kan hænge sammen med, at flere rapporterer at have sygdommen. »Men vi har også sammenlignet målinger af lungefunktion hos dem, der rapporterede astma i henholdsvis 1970'erne og 1990'erne. Og vi har fundet, at sværhedsgraden af astma i begyndelsen af 1990'erne var øget, og det tyder på, at stigningen er reel«, siger overlæge Jørgen Vestbo. Rygning ikke forklaringen Rygning kan ikke forklare stigningen, fordi antallet af rygere er faldet i perioden. Nogle mener, at det stigende antal astmatikere hænger sammen med en forbedret hygiejne: Fordi vi ikke længere udsættes for så meget skidt og så mange bakterier, mens vores immunsystem modnes som helt små, kan systemet reagere med astma og allergi, når vi bliver større. Andre teorier taler om kosten, for tætte boliger og flere husdyr. »Vi ville gerne kunne sige »gør sådan og sådan - så knækker vi kurven«. Men det kan vi desværre ikke i dag«, siger Allan Linneberg. Til gengæld tyder en anden undersøgelse, offentliggjort i Ugeskrift for Læger, på, at færre end tidligere antaget i virkeligheden dør af astma. Et panel af fire speciallæger i lungesygdomme har gennemgået samtlige 218 registrerede astmadødsfald i en etårsperiode fra foråret 1994 til foråret 1995. 39 udgik af undersøgelsen på grund af manglende oplysninger, men af resten vurderede eksperterne kun astma til at være den reelle eller mulige dødsårsag i 28 tilfælde. Langt de fleste var i virkeligheden døde af kronisk obstruktiv lungesygdom - også kaldet rygerlunger. Statens Institut for Folkesundhed anslår på baggrund af en undersøgelse fra 1994, at mindst 250.000 danskere i dag lider af astma.