Asylansøgere bliver syge

Dårlige pladsforhold på landets asylcentre er med til at stresse i forvejen traumatiske flygtninge og gøre dem psykisk syge i et hidtil uset omfang. I forhold til sidste år er der allerede indtil nu i indeværende år konstateret en stigning på 43 procent i antallet af asylansøgere, der henvises til længerevarende psykologisk eller psykiatrisk behandling. Det oplyser overlæge Ebbe Munk-Andersen, leder af den sundhedsfaglige sektion under Dansk Røde Kors. Stigende belægning »Der kan være flere årsager. Blandt andre at flere kommer fra særligt krigsramte områder eller at personalet på asylcentrene er blevet mere agtpågivende over for folk med psykiske problemer. Men det kan også skyldes stigende belægning på centrene«, siger Ebbe Munk-Andersen. Kontorchef Anders V. Møller, Udlændingestyrelsen, oplyser, at det pladsmæssige nødberedskab i øjeblikket er fuldt udnyttet på landets 59 asylcentre. Det vil sige, at der er en overbelægning på 700 personer. Man har således netop måttet tage gymnastiksalen i Sandholmlejren i brug til 80 beboere. Der er indkvarteret godt 11.000 flygtninge på landets acylcentre. »Vi ser gerne, at det var muligt at få rådighed over flere pladser under spidsbelastning«, siger han. Overlæge Ebbe Munk-Andersen konstaterer, at den iøjnefaldende stigning i antallet af henvisning til psykologisk og psykiatrisk hjælp kun gælder asylansøgere, som kræver længerevarende behandling. Det vil sige, at der er tale om såkaldte kautionssager, hvor det skønnes, at en asylansøger kræver mere end tre behandlinger, hvilket kræver godkendelse af Udlændingestyrelsen. Utilfredsstillende »Der er tale om en ret voldsom stigning i antallet af henvisninger til psykologisk og psykiatrisk behandling«, konstaterer chefen for asylafdelingen i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz, og tilføjer: »Der er tale om mennesker, som i forvejen er belastede, når de kommer. Det er klart utilfredsstillende, at disse mennesker udsættes for yderligere stress på grund af en situation med overbelægning på centrene, som vi for øvrigt har oplevet i lang tid«. »Men jeg må dog tilføje, at vi tidligere har oplevet flere asylansøgere per kvadratmeter, end det er tilfælde i dag«, siger Jørgen Chemnitz. Han lægger vægt på, at der tilføres udlændingestyrelsen flere penge, så sagsbehandlingen kan gennemføres hurtigere end nu. »Det er den bedste måde at løse problemet på. Beboernes stress er jo forbundet med den periode, de er henvist til at opholde sig på asylcenteret, hvilket jo allerede er dokumenteret«, fastslår han. Hurtigere behandling Udlændingestyrelsens intention i indeværende år er at gennemføre hver enkelts sagsbehandling til 199 dage, men i det kommende år, når styrelsen tilføres mere personale, regner kontorchef Anders V. Møller med at sagsbehandlingsperioden kan nedsættes til tre måneder. Chefkonsulent i Udlændingestyrelsens direktionssekretariat, Morten Laursen, oplyser, at asylansøgere i særligt trængte situationer kan få fremskyndet deres sager. »Principielt behandler vi ansøgninger efter tur, men der kan altså opprioriteres, når det handler om særligt sårbare grupper. Så Dansk Røde Kors kan altså gøre os opmærksom på asylansøgere i væsentligt trængte situationer, og så tager vi videst mulig hensyn til dem og prøver at fremskynde deres sag«, siger han.