Øget risiko for brystkræft blandt slægtninge

Videnskaben har for første gang sat præcise tal på kvinders risiko for at få brystkræft, når en eller flere slægtninge i lige linie har eller har haft denne kræftform. Tallene viser, at der ingen øget risiko er, hvis man har en enkelt slægtning, der har haft sygdommen. Men risikoen stiger i takt med antallet af kræftramte slægtninge, viser en stor undersøgelse, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet. »Tallene svarer fuldstændig til, hvad vi læger oplever i praksis. Min vurdering er, at man skal op på at have tre eller flere slægtninge med brystkræft, før der virkelig er tale om noget, der skal tages alvorligt«, siger overlæge Charlotte Mollerup, Rigshospitalet. Analyserede 52 undersøgelser Forskerne har længe vidst, at arvelighed spiller en væsentlig rolle for brystkræft, men hidtil har ingen undersøgelse været stor nok til at fastslå risikoen. Det har en gruppe forskere fra Oxford nu gjort ved at analysere data fra 52 undersøgelser. Talmaterialet omfatter 58.200 kvinder med brystkræft og en kontrolgruppe på 102.000 raske kvinder. Det fremgår bl.a., at selve antallet af brystkræftramte slægtninge er vigtigere for bedømmelsen af en kvindes kræftrisiko end den alder, slægtningene havde, da de fik stillet kræftdiagnosen. Alligevel kan slægtningens alder godt spille en vigtig rolle for risikovurderingen, fremhæver Charlotte Mollerup. Brystkræft er hyppigst hos kvinder over 50 år, så alarmklokkerne ringer, når meget unge kvinder får diagnosen. »Hvis man har én slægtning i lige linie, som har fået konstateret brystkræft , før hun fyldte 35 år, er risikoen øget for én selv«, siger Charlotte Mollerup. Mange bekymrer sig unødigt Ifølge Charlotte Mollerup er det meget almindeligt kvinde og kvinde imellem at tale om en søster, mor, moster, mormor eller oldemor, der har haft brystkræft. I en del tilfælde henvender raske kvinder sig til lægerne og beder - med henvisning til brystkræft i familien - om selv at blive undersøgt. »Mange kan berette om en mor eller mormor, der fik fjernet brystet. Men så undersøger vi først, om det nu også er rigtigt. Og af og til viser det sig, at det fjernede bryst intet havde at gøre med kræft, og at klienten ikke behøver at bekymre sig unødigt«, siger Charlotte Mollerup. Lægerne mener i dag, at arvelighedens indflydelse på brystkræftrisikoen måske er større, end hidtil antaget. Brystkræft er stadig en gådefuld sygdom, men visse gener kan eksempelvis fortælle om en voldsomt øget risiko. Bevar proportionerne »Har man fået påvist et af de to kendte brystkræftgener, BRCA 1 og 2, har man omkring 50 procents risiko for at dø af sygdommen. I de tilfælde tilbyder vi kvinderne forebyggende at få begge bryster fjernet. På Rigshospitalet har vi vel udført 10-15 af den slags operationer i de sidste par år«, siger Charlotte Mollerup. Forskerne bag undersøgelsen fastslår i The Lancet, at det er vigtigt at bevare sansen for proportioner: »Selv om kvinder med brystkræft i familien har en øget risiko, vil de fleste aldrig udvikle brystkræft. Og de, der gør, vil være over 50 år, når de får diagnosen«.