Politiets Efterretningstjeneste (PET) fortæller nu for første gang, at man overvåger personer i Danmark, der er mistænkt for at være spioner forklædt som flygtninge. De kommer fra Iran og Irak. PET-chef Birgitte Stampes udtalelser kommer, efter at den svenske efterretningstjeneste Säpo og flere kurdiske og irakiske organisationer i tirsdagens udgave af Politiken kunne fastslå, at Danmark huser irakiske agenter. »Vi er bekendt med, at der er irakere her, som vi må mistænke for at udøve en form for agentvirksomhed, for eksempel flygtningespionage, og det er klart, at det holder vi øje med. Det er vores indtryk, at det har været et stigende problem de seneste år«, siger vicerigspolitichef Birgitte Stampe. Den amerikanskfinansierede irakiske opposition i London, Iraqi National Congress (INC), siger, at de har en liste med 11 irakiske agenter, som er aktive i Danmark. Kunne I ikke bede om at få den liste? »Jo, måske, men det kan være, at vi kender navnene i forvejen. Vi har også mange kontakter og bliver også kontaktet af irakere her i landet, der selv kommer og fortæller, at de bliver truet«. Hvad kan trusler gå ud på? »Det kan for eksempel være trusler mod deres familie i Irak eller mod iranske flygtninges familier eller mod andre kurdere. Men det er tit svært at få dokumentation for truslerne, for de mennesker, der føler sig truet, er tilbageholdende med at gå til politiet. De tør ikke«. Tager I ud og taler med de mistænkte for at holde deres aktiviteter nede? »Vi taler med nogle, og vi holder øje med nogle flere. Vi vil vise dem, at vi eksisterer og holder øje med, at de holder sig på lovlig grund. De forebyggende samtaler er en vigtig del af PET's arbejde«, siger Birgitte Stampe. Den svenske efterretningstjeneste har i flere tilfælde advaret mod at give asyl til irakiske statsborgere pga. spionmistanke. Gør I også det? »Sverige har en anden lovgivning og en anden praksis, end vi har. Säpo bliver generelt og løbende hørt om asylsager. Det gør vi ikke, men meget ændres i denne tid. Justitsministeren har taget initiativ til et tættere samarbejde, og vi holder møde om det uafbrudt, men det er for tidligt at sige, hvordan de nye retningslinier bliver«. Kan I lade jer inspirere af den svenske model. De giver allerede afslag på asyl med henvisning til mistanke om mulig spionage? »Ja, det gør de. Jeg har skrevet op til dem og har spurgt, om de vil fortælle lidt mere om, hvordan det foregår, men de har lige så travlt, som vi har, så de har ikke nået at svare på det endnu«, siger Birgitte Stampe. Mange ønsker, at I laver en årsrapport og fortæller lidt mere om, hvad I går og laver? »Ja, det vil vi også gerne«. Kommer den næste år? »Ja, det tror jeg. Om det skal være en årsrapport, det vil jeg ikke love, hvis ikke vi har nyt stof hvert år, så savner det mening at gøre det. Men vi kan tage udgangspunkt i den seneste publikation fra 1997 og opdatere den, og så skulle der gerne være flere informationer i den også. Vi fremlægger et forslag om det til vores minister ved årsskiftet«. I er blevet kritiseret for lukkethed efter terrorangrebene mod USA 11. september. Mange har været bange. Måske havde I kunnet sige noget realistisk om den reelle trussel mod danskerne? »Jeg har talt med Ritzau og fortalt, at trusselniveauet er lavt, men de beroligende ting interesserer pressen sig ikke for, så de bliver jo ikke trykt i aviserne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























