Pårørende kræver Kam-sag genoptaget

Pårørende til en mand, der blev myrdet af danske nazister under Anden Verdenskrig, vil tage Frank Jensen (S) på ordet, efter at justitsministeren 3. oktober sagde til TV-Avisen, at »krigsforbrydere skal straffes. Der skal ikke være noget helle«. En kommentar, der faldt i sagen om den mistænkte irakiske hærchef. »På den baggrund vil vi bede ministeren om et møde for at få en forklaring på, hvorfor den mand, der har tilstået drabet på vores far, indtil videre ikke er blevet stillet for retten«, siger den 58-årige Peter Winston Bach. Hans far, Carl Henrik Clemmensen, blev i 1943 bortført og senere dræbt af tre danske SSere, deriblandt den i dag 79-årige Søren Kam, som efter krigen undslap retsforfølgelse ved at få tysk statsborgerskab. Forargede over tyske antydninger Bach og de øvrige familiemedlemmer mener, at de tyske myndigheder uberettiget har lagt låg på sagen. »Vi er dybt forargede over de tyske antydninger af, at min far selv var ude om sin skæbne. Det her er dybt krænkende for vores retsbevidsthed«, siger Peter Bach. De pårørende er ekstra oprørte, efter at Kam via Ekstra Bladet 11. august bad om amnesti, så han kunne besøge sit fødeland uden risiko for en retssag. Kam: Uheld og nødværge Kam kritiserede de danske myndigheder for at opretholde drabsefterlysningen. »Når tyskerne renser mig, hvorfor tror I derhjemme så ikke på dét? sagde Kam, der, efter at have ændret forklaring flere gange, i dag kalder sine skud mod den ubevæbnede Clemmensen for »uheld« og »nødværge«. På baggrund af Kams seneste forklaring opgav anklagemyndigheden i München i 1999 at stille den tidligere SS-obersturmführer for retten. Der fandtes ikke tilstrækkelige beviser for, at Kam havde »ondskabsfulde« eller »nedrige« motiver til at skyde Clemmensen. Ej heller var den bortførte mand »værgeløs« i henhold til tysk jura, fordi han ved bortførelsens start kunne have forudset, at det var farligt at gå med de tre SSere. Pårørende: Uhyggeligt Drabsofrets pårørende mener, det er helt forkert. »For det første var terrordrab ikke almindelige i 1943. For det andet kunne min far ikke nægte at gå med. I fordøren stod to tysktalende mænd med våbnene fremme, og de havde netop slynget min mor og mig hen ad forgangen. Det er uhyggeligt, at netop en sådan opførsel ifølge nutidens tyske jura skulle være et argument for ikke at stille den ene af mændene for retten«, siger Peter Bach. Han kritiserer desuden de tyske anklagere for at ignorere sammenhængen mellem drabet og Kams forudgående planlægning af »væbnet antiterror« i Danmark. 125 drab I sommeren 1943 trænede Kam fire af Danmarkshistoriens værste nazistiske terrorister. De fire blev senere overført til en tysk-anført terrorgruppe, der begik over 125 drab på civile. En af Kams tidligere underordnede deltog personligt i 55 drab. Dertil kommer, at Kam få dage før drabet på Clemmensen fik grønt lys fra tyskerne til at føre sin terrorplan ud i livet mod danskere, der mentes at stå modstandsbevægelsen nær. Kam provokerer »Vi har gennem årene været pint af det faktum, at vores fars morder gik frit rundt i Tyskland, beskyttet af tysk statsborgerskab, mens han plejede sine nazistiske kontakter. Da vi endnu en gang så Kam føre sig frem som frikendt, så var det dråben«, siger Bach, der sammen med sin familie i de nærmeste dage vil tage kontakt til Frank Jensen. Kam har ikke ønsket at udtale sig til Ritzau, efter at det kom frem, at han trænede fire af besættelsestidens fem værste danske terrorister. Kam har tidligere afvist enhver forbindelse til terror. Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem opfordrede for et par dage siden de danske og tyske myndigheder til at retsforfølge Kam. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, vil bringe sagen op i Folketinget.