Sociale udgifter øger skatten

Farvel til et par hundrede arbejdspladser - skatten får et pænt nøk op. Det er den enkle sammenhæng i Ørbæk Kommune på Fyn, som er blandt de 53, der til næste år hæver skatteprocenten. Otte kommuner går den modsatte vej og sænker skatten, mens resten holder den uændret, viser det samlede skatteregnskab for 2002 fra Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet. »Når så mange arbejdspladser lukker hos os, svarer det til, at København pludselig skulle undvære indtægterne fra flere tusinde arbejdspladser. Sikken skrål det ville give«, siger borgmester Jens Peter Pedersen (V) fra Ørbæk, som giver skatteskruen 1,2 procentpoint og ender på 21,6 i skatteprocent. »Følgerne af de lukkede arbejdspladser er, at vores udgifter til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp stiger, og det kan vi ikke klare uden at hæve skatten«, fortsætter borgmesteren. Tilflyttere uden arbejde Dermed ligner Ørbæk i profil de øvrige skattestigende kommuner, siger cheføkonom i Kommunernes Landsforening Jan Olsen: »Det er gennemgående træk i de kommuner, som må hæve skatten, at de har stigende udgifter til overførselsindkomster, ikke mindst førtidspension og sygedagpenge. Mange steder i udkantkommuner kan stigningen tilskrives både afvandring, men også tilflyttere uden arbejde«, siger han. En anden forklaring på de voksende udgifter er, at kurven over sygedagpenge og førtidspension typisk stiger ved fuld beskæftigelse. En del af de mennesker, som under lavkonjunktur har gået ledige, viser sig ikke kunne magte et egentligt arbejde, og derfor ryger de på offentlig forsørgelse. Skatteløfte holdt Skattebevægelserne op og ned giver ikke det store udsving, når de vejes sammen til en gennemsnitlig stigning for alle kommuner under ét. Den ender for 2002 på 0,04, og det er den mindste, gennemsnitlige stigning i adskillige år, hvilket får KL-formand Anker Boye (S) til at glæde sig. Og sende en politisk pil af sted: »Det viser sig, at kommunerne via frivillige aftaler faktisk er i stand til at holde løfterne om at styre både økonomi og skattetryk. Et skattestop dikteret af en kommende borgerlig regering er derfor helt unødvendigt og en meget ufrugtbar vej at gå«, siger han. Også indenrigsminister Karen Jespersen (S) anerkender det kommunale resultat. Også amterne har taget forsigtigt for sig af skattestigningerne, idet kun Ribe og Ringkjøbing amter hæver skatten, men de to små forsigtige hop rykker ikke det samlede billede, så også Amtsrådsforeningen holder aftalen med regeringen. Grundskyldspromillerne i kommunerne går den modsatte vej med et lille fald på i gennemsnit 0,13 promille. Ø-politik efterlyses Ogsålandets mindste kommune Læsø med 2.270 borgere mærker afmatningen. Borgmester Erik Malmose (lokalliste) og kommunalbestyrelsen har måttet skrue 1,4 procentpoint op for skatten for at lande på 22,4. »Vi har sparet og sparet i de senere år, så der var ikke mere at gøre, hvis ikke vi skulle skære i servicen overfor borgerne«, siger han, der dog sammen med ø-kommunerne på Ærø og Samsø har skrevet til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og bedt ham overveje en egentlig dansk ø-politik. »Færgeudgifterne er det helt centrale, og her stilles vi ulige i forhold til andre små kommuner. Vi ø-kommuner overvejer et tættere samarbejde - eventuelt fælles indkøb - og det kan da godt være, at det på langt sigt bliver den første sammenlægning mellem kommuner, som ligger fjernt fra hinanden, men som til gengæld har fælles problemer«, siger Erik Malmose, som dog også understreger, at Læsø har indledt et tæt samarbejde med landfaste kommuner som Frederikshavn, Sæby og Skagen på skatteområdet.