Anklageren i insidersagen i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank sidste år har nu bedt om at få sagen indbragt for Højesteret. Det sker efter, at Østre Landsret gav to af de tiltalte ret i, at sagen skal en tur omkring EF-domstolen til udtalelse, før den kan behandles af det danske retssystem - i første omgang Københavns Byret. Anklageren i sagen, Jens Madsen fra Bagmandspolitiet, er ikke enig i Østre Landsrets afgørelse og har derfor henvendt sig til Rigsadvokaten, der er enig i, at sagen skal prøves ved Højesteret. Umiddelbart kan man ikke 'bare' få en sag bragt for Højesteret. Procesbevillingsnævnet skal give grønt lys, men samtidig er sagen så speciel, at Rigsadvokaten skal spørge et juridisk specialudvalg under Justitsministeriet til råds. Udvalgets bemærkninger kan støtte Rigsadvokatens ansøgning til Procesbevillingsnævnet eller det modsatte. I sidste ende er Rigsadvokaten dog herre over, om ansøgningen til Procesbevillingsnævnet for at få adgang til Højesteret skal fastholdes. Hos Rigsadvokaten oplyses det til Ritzau, at man forventer at have svar fra specialudvalget indenfor nogle uger. Dernæst besluttes det, hvorvidt ansøgningen til Procesbevillingsnævnet bibeholdes eller ej. Ulovlig videregivelse af informationer Sagen drejer sig om insiderhandel og ulovlig videregivelse af følsomme oplysninger i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank sidste år. Sagen har tre tiltalte: Finansforbundets formand Allan Bang og medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse Knud Grøngaard, der på daværende tidspunkt også var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark. De to er begge tiltalt for ulovligt at have videregivet følsomme oplysninger om fusionen, mens en tredje - nu tidligere - ansat i Finansforbundet, NN, er tiltalt for at have lavet insiderhandel i forbindelse med den forestående fusion. Sag for EU-domstol På baggrund af tiltalerne, ønsker både Allan Bang og Knud Grøngaard deres sag bragt frem for EF-domstolen. Begge er tiltalt efter paragraf 36, stk. 1 i værdipapirhandelsloven for ulovligt at have videregivet følsomme oplysninger i forbindelse med den forestående fusion. Ønsket om at få sagen op i EU-regi skyldes, at det er første gang nogensinde, at rækkevidden af netop den paragraf bliver afprøvet herhjemme. Og da den danske lovgivning på området er lavet på baggrund af et EU-direktiv, er det oplagt at få EF-domstolens udtalelse, mener Allan Bang og Knud Grøngaard. Om de to tiltalte får deres ønske opfyldt vil angiveligt vise sig, når Procesbevillingsnævnet kommer med sin afgørelse. Nævnet har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for "de grydeklare sager" på 6-7 uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























