Flygtninge: Svær integration

Det er et stressende slid at blive dansk. Sprogundervisning om formiddagen. Aktivering om eftermiddagen. Lektier og forberedelser om aftenen. Lyngby-Taarbæk har som den første kommune fået undersøgt, hvordan kommunens nye borgere - flygtningene - oplever integrationen, og svarene lader ingen tvivl tilbage: Det er utrolig hårdt at komme fra lediggang og ventetid på et asylcenter til fuldt program i en kommune. Især det parallelle forløb med sprogundervisning og aktivering angriber flygtningene, fordi de ganske enkelt ikke kan få den nye hverdag til at hænge sammen, og de foreslår helt konkret, at aktiveringen udskydes mellem et halvt og halvandet år. Den første tid som borger i en kommune skal så udelukkende bestå af sprogundervisning - derefter venter arbejdsmarkedet. Flygtningene, som indgår i undersøgelsen fra CASA, består af både kvinder og mænd. De er arabisk og afghansk talende og opfatter det danske sprog som nøglen til samfundet - både i arbejdslivet og i fritiden. Problemer med sproget Den danske dagligdag med naboer har flygtningene det også svært med - igen er det sprogproblemer, som blokerer. Beboermøder deltager flygtningene ikke i - de forstår ganske enkelt ikke indkaldelsen. Ud over at aktiveringen i flygtningenes øjne står i vejen for mere intensiv sprogundervisning, kritiseres praktikopholdene for ikke at være tilpasset den enkeltes baggrund og behov. At finde et aktiveringsjob selv opleves som umuligt - igen blokerer sproget. Overrasket I Lyngby-Taarbæk har de kritiske svar overrasket arbejdsmarkedsudvalget, men formand Simon Pihl Andersen (S) ryster ikke på hånden, når det gælder det overordnede krav om både sprog og arbejde i integrationsperioden. »Arbejdet er utrolig centralt i det danske samfund, og det kan og vil vi ikke ændre på. Men naturligvis forsøger vi at tilrettelægge forløbet, så flygtningene får mere ud af begge dele«, siger udvalgsformanden. Helt konkret har kommunen indgået en aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om at køre både sprogundervisning og aktivering samme sted, og arbejdsmarkedsudvalget vil forsøge at udbrede denne kombinationsmodel. Kvinderne særligt udsat Særligt pressede i integrationsforløbet føler kvinderne sig - siger både kvinder og mænd i undersøgelsen. Typisk har kvinderne ikke tidligere været på arbejdsmarkedet, og kønnenes ligestilling i flygtningefamilier kommer ikke automatisk sammen med godkendelsen af asyl. »I forhold til kvinderne skal vi måske definere aktivering lidt bredere og sørge for, at det sker i tilknytning til for eksempel børnenes skole - for eksempel som madmor. Det kan virke hensigtsmæssigt i forhold til forståelsen af, hvor vigtigt samarbejdet mellem skole og hjem er i Danmark«, siger Simon Pihl Andersen. Brat opvågnen Det voldsomme chok ved mødet med den danske hverdag kunne også mildnes, mener Pihl Andersen, hvis opholdet på asylcentrene i Danmark blev mere aktivt. »Det er jo klart, at det er en brat opvågnen at komme fra måneders passivitet og lediggang på et center til de mangeartede krav i en kommune. Forberedelsen til at blive dansk kunne sagtens starte i ventetiden, og selv om ikke alle opnår asyl, så skal de jo videre. Og alle steder i verden gælder det, at man skal arbejde for føden«, siger han. Formand for Kommunernes Landsforening Anker Boye (S) bliver af undersøgelsen fra Lyngby-Taarbæk bestyrket i sin tro på, at sprogundervisning skal kombineres med arbejde på en virksomhed. Boye: Giv mere frihed til kommunerne I hans hjemby Odense er der netop indgået aftale med godt 70 virksomheder om den model. »Naturligvis skal flygtningene yde en indsats, hvis de vil nyde fra det offentlige. Det kan der ikke herske tvivl om, men det er klart, at hvis sprogundervisningen ligger 17 kilometer i den ene retning og arbejdspladsen 17 i den anden, så kan det være svært at få det til at hænge sammen. Det kan vi løse ved at kombinere«, siger han, der i øvrigt gerne så færre statslige regler på integrationsområdet. »Hvis kommunerne fik større friheder til at tilrettelægge individuelle forløb - det er ikke ensbetydende med at slække på indsatsen, snarere tværtimod - så kunne vi formentlig gøre flere selvkørende hurtigere«, siger kommunernes formand. Dansk-undervisning kan ikke udskydes Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) er heller ikke til sinds at lytte til flygtningenes ønske om at udskyde aktiveringen, indtil det danske sidder bare lidt fast. Også han opfordrer kommunerne til at lægge sprogundervisningen ud på arbejdspladserne: »Kommer der en automekaniker til landet, er det vigtigt at få ham i gang på et værksted, hvor han samtidig kan lære at sige karburator og strømfordeler. Hvis det omvendt er en ingeniør, så er der brug for en anden indsats«, siger Dam Kristensen.