Barselsbidrag på lønsedlen

Regeringen overvejer at lade alle lønmodtagere og arbejdsgivere betale for, at nybagte forældre kan få længere barselsorlov. En mulighed er en ATP-model, så alle betaler et særligt barselsbidrag. Politiken erfarer, at en sådan model har været på bordet under forhandlingerne om næste års finanslov og udvidet barselsorlov. Den vil betyde, at lønmodtagerne skal betale en tredjedel og arbejdsgiverne to tredjedele af udgifterne til længere barsel. Regeringens eget udspil til længere barselsorlov vil koste mellem 1,5 og 2 milliarder kroner, når den er fuldt indfaset. Flere afviser barselsbidrag Flere partier afviser på forhånd tanken om et særligt barselsbidrag. »Vi vil ikke være med til at lade almindelige lønmodtagere betale«, siger finansordfører Frank Aaen (Enh). Også Kristeligt Folkeparti siger nej til ideen. »Det vil være vanvittigt med endnu en linie på lønsedlen, som folk kan blive sure over«, siger Kristeligt Folkepartis finansordfører, Ole M. Nielsen. »Principielt er vi også meget imod, at udgiften gøres så synlig, uden at der modregnes for fordelene. Ingen vil kunne se samfundsværdien af, at børnefamilierne får det bedre. Udgiften til længere barsel skal ned i den store gryde«. SF overvejer SF er mindre afvisende. »Vi vil afpasse vores holdning til finansieringen efter den samlede sociale profil i modellen for længere barsel«, siger finansordfører Ole Sohn (SF). Ved siden af længere barsel går SF efter højere ydelse på børnepasningsorloven og udvidet pasningsgaranti. Borgerlige udenfor Ifølge Politikens oplysninger har ATP-modellen kun været præsenteret for SF, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti og CD. Ikke for Venstre og de konservative. Det samme gælder et forslag om at fastfryse børnechecken, så den ikke som planlagt reguleres i 2002. Det ville give omkring 350 millioner kroner om året og koste en familie med et barn under to år 400 kroner. Den tanke afvises af et bredt flertal. SF og CD har i stedet foreslået at indtægtsregulere børnechecken, så den aftrappes for husstandsindkomster over 700.000 kroner. Men det siger alle andre finanslovspartier - inklusive regeringen - nej til. »Børnechecken er en slags personfradrag for børn, så man kunne lige så godt indtægtsregulere personfradraget. Det ville være et helt nyt skatteprincip og betyde højere marginalskat for børnefamilier«, siger gruppeformand Elisabeth Arnold (R). »Hvis vi endelig skal røre børnechecken, så hellere fastfrysning«. Børnecheck i muligt spil Også finansminister Pia Gjellerup (S) afviser indtægtsregulering, men ikke at børnechecken kan komme i spil. Efter den indledende runde forhandlinger i denne uge er regeringen gået i tænkeboks og vil lige efter efterårsferien fremlægge et nyt udspil til barselsorlov. Både model og finansiering. Meget tyder på, at regeringen er i gang med politisk at teste forskellige forslag for at afgøre, om de skal med i det reviderede udspil.