Dansk pres på EU-bistand

Gennem de seneste år har den rige del af verden betalt mindre og mindre til de fattige lande. Nu vil udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) benytte den humanitære katastrofe i Afghanistan til at lægge pres på de EU-lande, der ikke overholder internationale aftaler om at give 0,7 procent af bruttonationalproduktet i bistand til u-landene. »Jeg mener, at vi nu skal gribe muligheden for at presse de EU-lande, der ikke lever op til aftalerne. For jeg tror, at de seneste ugers begivenheder har skærpet opmærksomheden omkring, hvor vigtigt det er at få gjort noget ved fattigdommen«, siger udviklingsministeren. Rige lande skal yde mere Hun vil derfor tage spørgsmålet op på onsdagens ministerrådsmøde i Bruxelles, hvor kun fire af de 15 EU-landes ministre med ansvar for u-landsbistand kan sidde med rank ryg. Ud over Danmark - som med en procent af BNP i bistand har verdensrekorden - er det nemlig kun Sverige, Holland og Luxembourg, der lever op til aftalen om at yde 0,7 procent. »Så mine bemærkninger vil være møntet på resten af EU, blandt andre altså store, rige lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig«, siger Anita Bay Bundegaard. Mangel på dygtige politiske ledere Hun påpeger, at selv om man ikke kan trække en lige linie fra fattigdom til terrorisme, så er der efter hendes opfattelse alligevel en forbindelse: Fælles for næsten alle u-lande er fraværet af et stærkt statsapparat. Der er mangel på dygtige politiske ledere, og for de fattige er der derfor som regel ingen politiske svar på deres problemer. Dermed bliver det, ifølge udviklingsministeren, ofte u-landenes religiøse organisationer, der kommer til at stå for den sparsomme velfærd i form af skoler og hospitaler, hvis altså ikke de rige lande sørger for tilstrækkelig u-landsbistand. »Så får de religiøse foræret en platform, som altså også kan udnyttes af militante og fundamentalistiske kræfter«, mener Anita Bay Bundegaard. Dansk bevilling Finansudvalget behandler onsdag en ansøgning fra udviklingsministeren om 110 millioner kroner til nødhjælp i Afghanistan oven i de 15 millioner, der blev bevilget i sidste uge. De 110 millioner er Danmarks svar på en FN-appel om fem milliarder kroner til Afghanistan, som blev fremsat i forbindelse med en international donorkonference i weekenden. Den danske nødhjælp vil blandt andet blive fordelt via de danske hjælpeorganisationer, som stadig er aktive inde i Afghanistan, blandt andre Dacaar og Afghanistan-komiteen. Hjælpearbejdere er trukket ud Alle ikke-afghanske hjælpearbejdere er trukket ud af landet, men for eksempel Dacaar opererer stadig i Afghanistan med 750 lokale hjælpearbejdere, hovedsagelig i den vestlige del af landet. En af de danske hjælpeorganisationer, som nu kan få flere penge at arbejde med, er Dansk Flygtningehjælp. Og her falder de på et tørt sted. FN's fødevareprogram WFP og FN's børneorganisation Unicef har begge anmodet flygtningehjælpen om assistance med indsatsen inde i Afghanistan. Men det har den danske organisation indtil nu ikke haft mulighed for at sige ja til. Internationale anmodninger kræver tilskud »Det kræver et økonomisk tilskud fra staten, hvis vi skal imødekomme anmodningerne fra de internationale hjælpeorganisationer«, siger Anders Ladekarl, der er leder af Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling. Hvis Finansudvalget onsdag bevilger de 110 millioner kroner til Afghanistan- nødhjælpen, vil pengene blive taget fra det danske bidrag til Udviklingsbanken og Verdensbanken, oplyser Anita Bay Bundegaard.