De elektroniske startspærrer på biler forhindrer biltyverier med stor succes. Siden midten af 90erne er antallet af biltyverier i Danmark faldet med over en tredjedel. Og den faldende tendens er nu så kraftig, at tyverierne om få år vil være halveret, vurderer forsikringsfolk. Efter krav fra først flere forsikringsselskaber og siden en lovændring i 1998 er hver anden bil på de danske veje i dag udstyret med den effektive tyverisikring. Og nu kan det mærkes, forklarer Topdanmarks ekspert på området, kontorchef Erik Jensen. »Det er den absolut væsentligste forklaring på, at vi har udsigt til at halvere antallet af biltyverier i Danmark på mindre end 10 år«, siger han. »I løbet af de sidste to år har vi set de positive tendenser sprede sig til alle bilmærker. Der er sket et fald i stjålne biler på næsten 16 procent på det seneste år - og vi venter, at faldet fortsætter. Det kan alene tilskrives startspærren. Vi har nemlig ikke haft nogle bevislige tilfælde, hvor en startspærre er konstateret brudt op«, siger Erik Jensen. Stjæler nøgler i stedet for For at bryde en startspærre kræves der stor indsigt i bilelektronik - og meget god tid på et bilværksted. Det har biltyvene ikke, når de står på en villavej ved en parkeret bil, de vil have fingrene i. Alligevel har Topdanmark dog set eksempler på, at biltyve har omgået startspærren - men det er med nogle helt andre og simple midler: Ved at hugge bilnøglerne i folks huse. »Det er desværre mange gange meget let. Hvis hoveddøren ikke er låst, så er det stort set bare at række armen ind og snuppe nøglerne fra nøglebrættet eller fra entrébordet - og så er bil og nøgler borte. De mere frække tyve bryder simpelthen ind i huset for at finde nøglerne«, siger Erik Jensen. Han vurderer, at der ved årsskiftet vil være stjålet godt 27.000 køretøjer. I 1996 var tallet 42.000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























