Selvom tidligere terrorister får afslag på asyl, kan de alligevel opholde sig her i landet på såkaldt tålt ophold. Hvor mange der er af den type, har de danske myndigheder intet overblik over. Men da de risikerer forfølgelse i deres hjemlande, kan myndighederne ikke sende dem ud af Danmark. Derfor får de lov til at blive her på et såkaldt tålt ophold. Hverken Flygtningenævnet eller Udlændingestyrelsen har kunnet oplyse Politiken om, hvor mange der har fået tålt ophold, eller hvor de befinder sig. »Der bliver ikke holdt øje med dem som sådan. De er her bare«, siger chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Christian Holm. Tilfældig viden Politiken omtalte søndag tre asylansøgere, der har fået tålt ophold - deriblandt en tidligere øverstkommanderende i den irakiske hær, som ifølge Flygtningenævnet har begået forbrydelser mod menneskeheden for sin rolle i giftgasangrebene på irakiske kurdere i 1988. Folk med tålt ophold har lov til at bo i Røde Kors' asylcentre, hvor de kan få udbetalt mad- og lommepenge. Men Røde Kors får intet at vide om, at de er her under særlige omstændigheder. »Det er en tilfældighed, hvis vi ved det. Hele sagsbehandlingen er et anliggende mellem asylansøgeren og udlændingemyndighederne, og vi får kun noget at vide, hvis asylansøgeren selv fortæller os det«, siger chef for Røde Kors' asylafdeling Jørgen Chemnitz. Folk på tålt ophold har også lov til at bo hos venner eller leje sig ind et sted. Men heller ikke politiet holder øje med dem. »Vi har intet at gøre med folk på tålt ophold«, siger kriminalinspektør i Rigspolitiets udlændingeafdeling Jørgen Tagge. Minister klar til lovændring Regeringen har taget initiativ til at ændre lovgivningen, så Politiets Efterretningstjeneste, PET, fremover vil få oplysninger om den slags personer fra udlændingemyndighederne. »Vi vil ændre loven, så PET kan få en liste og så vurdere, om der er grundlag for overvågning«, siger justitsminister Frank Jensen (S). Han oplyser, at sagen om den tidligere irakiske hærchef blev overdraget til anklagemyndigheden, da Flygtningenævnet gav ham afslag på asyl den 2. juli i år. Anklagemyndigheden er ved at undersøge, om den kan retsforfølge ham. Den tidligere hærchef kom imidlertid til Danmark for over to år siden - den 3. juli 1999 - og har kunnet bevæge sig frit rundt. Frank Jensen kunne i går ikke svare på, om han er blevet fængslet, efter at anklagemyndigheden fik hans sag. Et bredt politisk flertal mener, at Danmark skal retsforfølge mennesker, der har begået så alvorlige forbrydelser i andre lande.