Rigsadvokat ser på hærchef-sag

Rigsadvokaten er ved at studere den juridiske litteratur for at fastslå, om Danmark kan retsforfølge en tidligere irakisk general for krigsforbrydelser mod kurderne. »Afgørelsen kommer om ikke så frygtelig lang tid«, siger rigsadvokat Henning Fode til Ritzau. »Vi er ved at undersøge, om vi i den konkrete sag har kompetence til en retsforfølgning. Der er ingen indikationer af, om pilen vil pege i den ene eller den anden retning«, siger rigsadvokaten. Internationale forpligtelser Politiken dokumenterede søndag, hvordan en række personer med blod på hænderne opholder sig i Danmark - enten med asyl eller med et såkaldt tålt ophold. Og de kan ifølge lektor Jørn Vestergaard og professor Vagn Greve - begge Københavns Universitet - stilles til regnskab for deres forbrydelser i Danmark. »Der er ikke noget at være i tvivl om. Vi er bundet op på internationale forpligtelser til at strafforfølge terrorister og andre forbrydere - for eksempel hvis de er mistænkt for folkedrab. Folkedrab såvel i freds- som krigstid er en forbrydelse, som Danmark har forpligtet sig til at strafforfølge«, siger Jørn Vestergaard. Politisk beslutning Den irakiske general har over for de danske udlændingemyndigheder afvist at have noget ansvar for, at der blev brugt gift- og nervegasser mod kurderne i Nordirak. Han har derimod erkendt, at han - på ordre fra Saddam Hussein - har forgiftet en læge og en oberst i Nordirak. Strafferetsprofessor Vagn Greve påpeger, at Danmark kan retsforfølge personer for drab, voldtægt, udryddelse af mennesker med giftgasser og lignende forbrydelser, uanset at forbrydelserne er sket i udlandet og er gået ud over udenlandske statsborgere. »I en række af de her sager er det en politisk beslutning, om der skal rejses en sag. Men det er min opfattelse, at det kan lade sig gøre. Normalt siger man, at det begåede skal være strafbart både her i landet og i hjemlandet. Men har man at gøre med den type handlinger, man havde indtryk af foregik over for kurderne i Nordirak, så ligner det situationen efter Anden Verdenskrig«, siger Vagn Greve. Bevisførelsen Han henviser til retsopgøret - de såkaldte Nürnberg-processer - efter Anden Verdenskrig, hvor man fastslog, at selv om tyske officerers gerninger var tilladte efter tysk ret, så var de en overtrædelse af international ret, og dermed kunne de straffes for deres forbrydelser. Det er ifølge Vagn Greve ligegyldigt, om den anklagede selv har stået i spidsen for forbrydelsen eller har beordret andre til at gennemføre den. »Om vedkommende så bliver dømt ved en dansk domstol er en anden sag. Det afhænger helt af bevisførelsen, og hvad der kan fremskaffes af dokumentation og vidneforklaringer om forbrydelsen. Her er det ligegyldigt, om Flygtningenævnet har vurderet, at eksempelvis den irakiske general har forbrudt sig mod menneskeheden«, siger han. Ifølge Jørn Vestergaard kan anklagemyndigheden blive tvunget til at opgive en sag, hvis den vurderer, at det er for svært at indhente tilstrækkeligt med beviser til en dom. Det kan for eksempel være problemet med det tidligere ledende medlem af terrororganisationen PFLP, der - som Politiken beskrev søndag - fik asyl i Danmark i 1995.