Kommuner bygger skoler for milliarder

Forfaldne skoler og voksende elevtal har fået kommunerne til at investere milliarder i nybyggeri. 187 kommuner har lånt penge hos Indenrigsministeriet til formålet. Der skal bygges nyt, til og om på de danske folkeskoler. Det mener landets kommuner, der efter at have forsømt skolernes faciliteter i flere årtier nu investerer milliarder i at føre dem up to date. Indenrigsministeriet er nærmest blevet løbet over ende af kommuner, der vil låne penge til skolebyggeri, oplyser fuldmægtig Dario Silic, der administrerer den særlige pulje, regeringen har sat af til formålet. »Vi havde faktisk ikke ventet så stor en interesse for at låne penge. Men 187 kommuner har søgt og fået bevilget tilsammen 1,45 milliarder kroner i 2002«, siger han og oplyser, at den reelle investering i skolebyggeri det kommende år vil være langt større, da kommunerne højst kan låne op til halvdelen af deres udgifter og selv skal finansiere resten. Kommuner med pengekasser, der klinger særligt hult, har dog mulighed for også at søge lån i en anden pulje med i alt en halv milliard kroner. Låneordningen til næste års skolebyggeri er præcis den samme som til dette års, bare langt mere populær. Behov fon nybyggeri Og der er behov for at bygge større og bedre skoler, mener Niels Bertelsen fra Kommunernes Landsforening (KL). Han er direktør i Afdelingen for Uddannelse og Ledelse og glad for kommunernes investeringer i fremtidens folkeskole. Både fordi skolerne skal finde plads til flere elever i de kommende år, og fordi mange af bygningerne efterhånden er godt medtagne: »For tre-fire år siden var det generelle billede af skolerne temmelig nedslidt - udgifterne til anlæg og vedligeholdelse var gennem en årrække blevet kraftigt beskåret. Siden er der sket en firdobling af udgifterne til byggeriet, og det skal nok pynte på sagen«, siger han. »Nogle skoler er selvfølgelig relativt moderne, mens andre ser ud, som da vore bedsteforældre gik der i 1908. Den slags klasselokaler findes overalt i landet, og det er altså ikke et synderligt opmuntrende undervisningsmiljø«, tilføjer Niels Bertelsen. Fleksibel indretning Han fortæller, at de gamle skolers indretning gør det svært for lærerne at efterleve kravet i folkeskoleloven om at målrette undervisningen til den enkelte elev. For sommetider er det hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde i grupper, andre gange at placere dem foran hver sin computer eller måske lave projekter på tværs af klasserne. Og så nytter det jo ikke, at skolen kun har et vist antal firkantede klasseværelser med plads til et vist antal elever, mener han. »Man er jo helt på vej væk fra tanken om, at 20 børn i krudtuglealderen skal sidde tøjret til den samme stol i det samme lokale seks timer om dagen. Der skal være plads til fleksibilitet, og det stiller nye krav til bygningernes indretning«, siger Niels Bertelsen. I nogle kommuner går man drastisk til værks og bygger helt nye skoler. Det viser også Politikens nylige kommunerundspørge, hvor 22 borgmestre fortalte, at kommunen ville bygge nye skoler i de kommende tre år. Andre steder nøjes man med at renovere de gamle bygninger, fortæller Dario Silic. Men præcist hvordan kommunerne har tænkt sig at anvende lånet fra Indenrigsministeriets pulje, ved han ikke. »Vi kender ikke kommunernes planer i detaljer, men pengene kommer til at gå til alt muligt lige fra ombygning af de eksisterende forhold til mindre udvidelser og helt nyt byggeri«, fortæller han.