Amter undersøger beredskab mod terror

Amterne føler sig ikke parat til at løfte et biologisk terrorangreb her og nu. Derfor skal amterne i gang med at undersøge, hvordan beredskabet kan styrkes, hvis Danmark skulle blive udsat for terror. Amterne har ansvaret for sundhedsberedskabet, men i øjeblikket er det beredskab indstillet på katastrofer, der kan forekomme i fredstid - det vil sige togulykker, kemikalieudslip eller et terrorangreb på en giftfabrik - og ikke deciderede biologiske terrorangreb rettet mod befolkningen. »Amterne har meddelt, at de ikke ser sig i tilstrækkelig stand til at løse en opgave omkring et terrorangreb med giftige kampstoffer. Det er sådan, at amterne igennem de sidste 10-15 år har forsøgt at omlægge sundhedsberedskabet fra krudt og kugler til katastrofemedicinske opgaver i fredstid«, sagde sundhedsminister Arne Rolighed (S), da han sammen med indenrigsminister Karen Jespersen (S) i går præsenterede regeringens plan til styrkelse af terrorberedskabet i Danmark. Flere forbedringer Planen til 100 millioner kroner rummer en række forberedninger i sundhedsberedskabet. Statens Serum Institut skal fremover være vært for et videnscenter, der skal forske i biologisk krigsførelse og biologisk terrorisme, ligesom der skal etableres en udrykningsstyrke, som 24 timer i døgnet kan rykke ud for at indhente prøver, der kan bruges til at identificere, hvilket biologisk kampstof der har været brugt ved et angreb. Det beredskab fungerer allerede, men i løbet af et halvt år vil det have modtaget nyt og bedre udstyr. Af de 100 millioner skal de 25 bruges i Indenrigsministeriet, hvor Beredskabsstyrelsen skal indkøbe ekstra kemikaliedragter, elektronisk søgeudstyr, kommunikationsudstyr samt forskelligt udstyr, som skal bruges i forbindelse med brand eller sammenstyrtninger i huse. Desuden skal de kommunale beredskabscentre igennem en optælling af udstyr og materiel, der kan skabe fuldstændig klarhed over, hvad de har brug for på længere sigt. En regning Allerede nu venter dog en regning, når et nyetableret nordisk samarbejde kommer med et forslag til, hvordan de nordiske lande kan huse et fælles lager af vacciner. Også et øget samarbejde på tværs af landegrænserne omkring forskning i nye vacciner kommer til at koste. »Vi har sat et arbejde i gang sammen med de nordiske lande og EU for at undersøge, hvilke vacciner vi har brug for at have på lager. Det sker ud fra en betragtning om, at vi skal hjælpe hinanden. Terrorangreb slår ned lokalt - og ikke globalt. Derfor skal vi forvente en gensidig solidaritet til opbygningen af et lager«, sagde Rolighed, der ikke vil ind på, hvor meget det kommer til at koste.