Syv uger med dødt foster

En 29-årig kvinde fra Hasle på Bornholm har i omkring syv uger uden at vide det båret et dødt barn i sin mave. Kvinden fulgte alle aftaler og blev gennem hele sit svangerskab kontrolleret af både praktiserende læge, jordemor og fødeafdelingen på centralsygehuset i Rønne. Alligevel opdagede ingen, at barnet var dødt. Det blev først konstateret ved en skanning i 38. uge, hvorpå fødslen straks blev sat i gang. »Det er første gang, jeg har hørt om en sag, hvor et barn har været dødt så længe i sin mors mave. Hvad, der her er sket, er hårrejsende og absurd og burde aldrig kunne lade sig gøre«, siger daglig leder i Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød, Helle Børglum. Undren over stilhed Moderen, Elizabeth Nielsen, havde undret sig over, at der var lidt stille i maven. Hun henvendte sig den 23. maj til jordemoderkonsultationen på centralsygehuset i Rønne, og her afslørede en skanning, at barnet var dødt. Det døde barn blev efter forældrenes ønske bragt til obduktion på Rigshospitalet. Her konkluderede obducenterne, at barnet var dødt omkring 30. svangerskabsuge - svarende til ca. syv uger før fødslen blev sat i gang. Dødsårsagen kunne, som det ofte er tilfældet med den slags dødsfald, ikke fastslås. »Vi bebrejder ingen, at barnet døde, for vi ved godt, at det nok ikke kunne være reddet. Men vi er chokerede over, at ingen af disse højtuddannede specialister med alt deres moderne udstyr har været i stand til at se, at mit barn var dødt. Det er lægesjusk, og det vil jeg ikke finde mig i«, siger Elizabeth Nielsen. Forældreklage Elizabeth Nielsen, der siden dødfødslen har modtaget psykologhjælp, har sammen med sin mand, Jesper, indklaget lægen, jordemoren og overlægen på centralsygehuset til Patientklagenævnet. Nævnet har endnu ikke taget stilling i sagen, og før det er sket, ønsker hverken jordemoren eller den praktiserende læge at udtale sig. Overlægen, Jens Chr. Jacobsen, erkender imidlertid, at der er sket en misforståelse, således at Elizabeth Nielsen ikke blev indkaldt til skanning på sygehuset 3. maj - tre uger før dødfødslen. Men derudover mener Jacobsen ikke, at der er sket fejl. »Jeg synes ikke, at der har været noget galt i forløbet. Hun er undersøgt både her og på Rigshospitalet, og ud fra de måleværdier jeg så, har der ikke været grund til undren. Det er væsentligt for mig, at ingen på dato og klokkeslæt kan sige, hvornår det er sket. I øvrigt vil jeg betvivle, at man ved en obduktion kan fastslå, at døden har fundet sted så tidligt i svangerskabet«, siger Jens Chr. Jacobsen. Forveksling af puls Flere lægelige specialister, som Politiken har talt med, siger, at de aldrig har hørt om en tilsvarende sag. De anfører, at det i praksis ikke bør være muligt at forveksle hjertelyden hos moren og barnet. Men det kan ske, at det er kvindens egen puls og ikke barnets hjertelyd, der høres ved sådanne undersøgelser, mener Helle Børglum. »Men den enorme forskel burde selvfølgelig vække mistanke. Havde det været et levende foster, ville pulsen jo have været 120-150, hvor den hos moren selv måske er 60-70. Man burde også ud fra forhøjelsen af de hvide blodlegemer kunne se, at der er noget galt. At hendes organisme, hendes immunsystem, var i gang med at 'bekæmpe' det døde barn«, siger Helle Børglum. Ingen mistanke Elizabeth Nielsen siger, at hun på intet tidspunkt undervejs havde mistanke om, at barnet var dødt. Men hun var kolossalt træt og sov i en periode 16 timer i døgnet. Det fortalte hun både læge og jordemor. »Hver gang jeg blev undersøgt, sagde de, at alt var i orden, og at der var hjertelyd. Det er jo dem, der er fagfolk, og jeg tror naturligvis på, hvad der bliver sagt«, siger Elizabeth Nielsen.