Politiken mandag: Den danske virkelighed har ændret sig, siden terrorflyene ramte deres mål i USA, og det smitter nu af på regeringens udspil til næste års finanslov. Ikke mindst udgifterne til det øgede beredskab, som ventes at løbe op i flere hundrede millioner kroner, får finansminister Pia Gjellerup (S) til at revurdere regeringens eget forslag til finanslov. »De næste 14 dage vil vi bruge til at se, hvordan den nye situation efter den 11. september forrykker tingene. I skyggen af tragedien skal vi have et øget beredskab - og det er der jo tilsyneladende bred opbakning til i Folketinget. Den større udgift skal passes ind i den samlede prioritering«, siger finansministeren, som ikke vil fortælle, hvor hun især vil lede efter justeringer. Oprustning på sundhed Den kommende finanslov indebærer på forhånd en oprustning på sygehusområdet, hvor regeringen i samarbejde med amterne tilfører området milliarder i et forsøg på at styrke centrale behandlingsområder. Samtidig skal ventelisterne over en treårig periode nedbringes til højst tre måneder. Kommunerne har også i finansloven udsigt til mere velfærd. Både skoleområdet og ældreomsorgen fik ekstra penge i aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Barselsorlov lurer Endelig lurer også en stor milliardudgift til udvidelse af barselsorloven, som både oppositionen og regeringen har konkrete forslag til. Men umiddelbart vil ministeren ikke dræbe nogle af de store velfærdsområder i sin oprydning i terrorens skygge: »Jeg mener ikke, den danske økonomi er afgørende forandret. Ganske vist er verdensøkonomien lige i øjeblikket i en febertilstand, men jeg forventer ikke, at det chok forplanter sig i en grad, at vi er nødt til at gribe dramatisk ind. Men justeringer, jo, det vil nok være nødvendigt«, siger hun, der i samme sætning opfordrer alle Folketingets partier til samme øvelse: »Jeg beder alle partier se kritisk - selvkritisk, skulle jeg måske sige - på deres egne projekter. Måske kunne nogle udspil fortsætte lidt i skuffen«, siger hun. Holger K. melder klart ud SFs formand, Holger K. Nielsen, melder på den baggrund klart ud og udelukker straks, at det øgede beredskab går ud over de planlagte forbedringer for menigmand og -kvinde. »Folk, som er i klemme, skal ikke betale for et øget beredskab«, siger han til Radioavisen og vender lyset mod hjemmeværnet. Kommunal advarsel Kommunernes Landsforenings formand, Anker Boye (S), advarer også kraftigt regeringen mod at gå på jagt i den planlagte udvidelse af velfærd inden for børnepasning, folkeskole og ældrepleje, når der skal skaffes penge til det nye trusselsbillede. »I en situation, hvor verden er rystet, er det utroligt vigtigt at holde ro på hånden. Den største trussel mod den danske økonomi er ikke, at vi skal have mere beredskab på baggrund af katastrofen i USA. Det er en langt større trussel, at alle partier - og jeg kan ærligt talt i den sammenhæng ikke rigtig se forskel på dem - efter sommergruppemøderne basker ud med armene og giver gyldne løfter til mange milliarder«, siger Anker Boye, som ikke har noget imod at konkretisere: »Tag armene ind til siden og vent med udvidelsen af barselsorloven. I en tid, hvor vi skal tænke os om økonomisk og i øvrigt allerede har svært ved at skaffe medarbejdere på nogle af de klassiske serviceområder, er der ingen grund til at forværre den situation og trække folk ud af arbejdsmarkedet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























