Krav om indsamlingskontrol

Politiken onsdag: Imamer og andre ledere i indvandrer- og flygtningemiljøer må indføre selvjustits og bedre kontrol med pengeindsamlinger ved bønnemøder, og når der stemmes dørklokker. Det skal ske for at sikre mod, at pengene ender i terroristers lommer. Sådan lyder opfordringen fra de to største danske organisationer for etniske minoriteter i Danmark, Indsam og POEM (paraplyorganisation for etniske mindretal). POEMs formand, Muharrem Aydas, siger, at han har oplevet indsamlinger til for eksempel den kurdiske partisanorganisation PKK ved bønnemøder, og han har kendskab til, at der også bliver samlet penge ind ved hjælp af trusler. Både Indsam og POEM siger, at de fleste penge formentlig går til velgørende formål som skoler og hospitaler, men der er risiko for misbrug, fordi der mangler kontrol og åbenhed. Velgørenhed vigtig i islam »Velgørenhed er en vigtig del af islam, og alle giver penge. Men nogle gange er det enkeltpersoner, der samler penge ind ved bønnemøderne, og de får masser af penge på ren og skær tillid. Det kan være penge til en egen klan eller lokal gruppe eller hjemby. Det ville være sundere, hvis pengene altid blev samlet ind gennem organisationer, der skal fremlægge åbne regnskaber«, siger formand for Indsam, Mohammed Gelle. Mohammed Gelle mener, at det er vigtigt, at alle repræsentanter for indvandrere og flygtninge begynder at fokusere på ekstremisme og racisme i egne rækker, frem for mest at fokusere på racisme blandt danskere. Det er et vigtigt signal at sende for at sikre, at etniske grupper ikke bliver sat i en misforstået bås med ekstremister. Han kalder det direkte dumt, at den københavnske imam Ahmad Abu Laban og hans trossamfund over for Politiken har afvist at fremlægge regnskaber for penge indsamlet ved bønnemøder på Nørrebro. »Hvorfor ikke blot fremlægge tallene åbent. Man mistænkeliggør sig selv, og det er ikke godt for det islamiske trossamfund«, siger han. Muharrem Aydas fra POEM er enig. »Jeg har set indsamlinger til bønnemøder, som jeg ikke brød mig om. Det var blandt andet penge til den kurdiske befrielsesorganisation PKK. En indsamling, der kan være med til at forlænge en krig i Tyrkiet. Jeg har også hørt om indsamlingsmetoder, som jeg ikke kan lide, hvor man truer børn og familie eller lægger et stærkt psykisk pres og siger, at du er jo selv palæstinenser, så derfor kan du i det mindste give 1.000 kroner til denne sag«, siger Muharrem Aydas. Svært at gribe ind Han erkender samtidig, at det er meget svært at gribe ind over for indsamlinger til tvivlsomme formål. »Det er jo mere ovre i det kriminelle. Det er svært at appellere til nogen, der godt ved, at de gør noget, der ikke er offentligt acceptabelt. Men i alle sammenhænge, hvor vi kan komme til det, vil vi opfordre til, at man udviser større åbenhed. Det gælder ikke kun Abu Laban, men hele vejen rundt«. Imam Abdul Wahid Pedersen erklærer sig enig i, at man kun skal give penge til organisationer, der skal aflægge regnskaber. »Jeg ved, hvad jeg selv har med at gøre, og der er fuld gennemskuelighed. Jeg leder selv nødhjælpsorganisationen ISRA, og vi skal aflægge regnskab med en statsautoriseret revisor; politiet skal have regnskabet, og vi skal offentliggøre det«. »Hvis nogen bare står med en plasticpose og beder om penge, er man da for dum, hvis man lægger penge i den«.