Imam vælger tavsheden

Politiken onsdag: Nu har han fået nok. Den sunnimuslimske imam, Ahmad Abu Laban, vil ikke længere tale med den danske presse og forsvare eller forklare sin tidligere omgang med dømte og sigtede i forbindelse med international terror. Han føler sig misforstået, fejlciteret og forfulgt. Det meddelte Det Islamiske Trossamfund tirsdag, efter at Abu Laban i flere dage er blevet beskyldt for at have forbindelser til Osama bin Ladens Al-Qaeda-netværk af terrorgrupper - ikke mindst den militante egyptiske organisation Gamaia Al-Islamiya. En forsker i international terrorisme, dr. Rohan Gunaratna har beskyldt Abu Laban for moralsk og økonomisk støtte til Al-Qaeda-netværket. Forbindelse til bombesheik og egyptere Politiken ville gerne have hørt Abu Labans egen forklaring på sit forhold til en række personer, der har været mistænkt for forbindelser til terrorvirksomhed. Og om hans opfattelse af sheik Omar Abdel Rahman, der var leder af Gamaia Al-Islamiya. Den blinde sheik blev i midten af 1990erne idømt 240 års fængsel for bombesprængningen i World Trade Center i 1993, hvor seks blev dræbt og 1.000 mennsker såret. Omar Abdel Rahman var flere gange i København - senest i 1991, hvor han blandt andet talte i Ahmad Abu Labans moske i København. Ahmad Abu Laban fungerede også som rådgiver for de tre egyptere, Abdel Soliman, Mohammad Hassanein og Mohammed Fahim, da de var anklaget for meddelagtighed i terrorattentatet mod World Trade Center i 1993. De blev alle tre frikendt for anklagerne i 1996, men fik en dom for brandstiftelse i Danmark. Rådgiver for terror-anklagede Siden forsvandt Mohammad Hassanein. Han blev sidste år arresteret sammen med tre andre i Pakistan - mistænkt for forbindelser til Osama bin Laden - og er formentlig blevet udleveret til Egypten. Mohammad Fahim har også forladt Danmark og menes at bo i Marokko efter at han sammen med Abdel Soliman modtog en erstatning på 125.000 kr. for terroranklagerne. Abdel Soliman bor fortsat i Danmark, men ønsker ikke at besvare spørgsmål om sagen eller forbindelsen til Egypten. Om sin rolle i forbindelse med terrorsagen mod de tre, sagde han til B.T. i 1995, at sagen mod de tre udelukkende var en familiestrid, der handlede om skilsmisse. Det var før, der var faldet dom. Den »havde intet at gøre med fundamentalisme eller terrorisme.« Men han tilføjede så: »Skulle retten finde frem til noget andet, vil jeg selvfølgelig acceptere det«. Andre kontakter Imamen har også været i selskab med den herboende marokkaner Said Mansour, der sympatiserer med Gamaia Al-Islamaya. Said Mansour var en af drivkræfterne bag den blinde sheiks besøg i Danmark i begyndelsen af 1990erne. Og han havde underskrevet flere bilag, der blev fremlagt i retssagen efter attentatet mod World Trade Center, hvori der blandt andet blev opfordret til jihad - som ikke kunne gennemføres uden »blod og lig«. Også egypteren Talat Fouad Qassem, der fik asyl i Danmark i 1992, men i 1995 blev anholdt i Kroatien, var en flittig gæst i Ahmad Abu Labans moske, da han boede i Danmark. Talat Fouad Qassem stod nær de mennesker, der i begyndelsen af 1980erne dræbte den egyptiske præsident Anwar Sadat og han var eftersøgt i Egypten. Han var tillige talsmand og muligvis næstkommanderende i den blinde sheiks militante gruppe, Gamaia Al-Islamaya. Tolk for dødsdømt I 1993 var Politiken på besøg hos Said Mansour for at høre om sheik Omar Abdel Rahmans tidligere besøg i Danmark og hans betydning for muslimer i Danmark. Både Ahmad Abu Laban og Talat Fouad Qassem var til stede. Ahmad Abu Laban fungerede som tolk for Talat Fouad Qassem. Qassem fortalte selv, at han var dømt til døden i Egypten, der beskyldte ham for meddelagtighed i mordet på Anwar Sadat. Han fortalte tillige, hvordan han havde været i Peshawar i Pakistan og hjulpet mujahedin-oprørerne i Afghanistan i deres kamp mod kommunismen, inden han fik asyl i Danmark. I interviewet med B.T. fra 1995 forklarer Ahmad Abu Laban om sin forbindelse til sheik Omar Abdel Rahman, som på det tidspunkt var blevet dømt i USA: »Han er uddannet som lærd i islam, og som sådan modtog vi ham. Det betyder ikke, at vi er enige i hans fortolkninger. Han var i Danmark som legal besøgende, og vi sørgede for, at han kunne møde folk«. Også Abdul Aziz Wahab, der i dag er fængslet i Rusland for terrorhandlinger i Tjetjenien, har haft sin gang i imam Ahmad Abu Labans moske. Abdul Aziz Wahab boede i Brønshøj efter i 1992 at være flygtet fra Irak. I 1998 tog han til Tjetjenien. Til Jyllands-Posten har Abu Laban forklaret, at Abdul Aziz Wahab hele tiden talte om jihad, og at han var negativt indstillet over for andre muslimers forsøg på at blive integreret i Danmark. »Han ønskede, at vi alle skulle bidrage til muslimernes kamp og ikke beskæftige os med andet. Men det kan jeg ikke som imam for mange forskellige etniske grupper«, forklarede Abu Laban. Kritik af mediers behandling af Abu Laban I en pressemeddelelse meddelte Det Islamiske Trossamfund i går, at det tog afstand fra mediernes »uciviliserede« fremstilling af trossamfundet og af Ahmad Abu Laban. Fremstillingen er en vildledning af offentligheden og et forsøg på at »plante et grimt indtryk« af trossamfundet og alle andre muslimer. »I en tid med dobbelt standard vil det hvide vestlige menneske forblive den gud, der styrer alt og alle og behandler andre folkeslag og kulturer som slaver i den hvide mands besiddelse, ingen kan eller har ret til at stille ham til regnskab for begåede fejltagelser«, hedder det i pressemeddelelsen.