Eksperter advarer mod forhastet antiterrorlov

Politiken fredag: Selv om landets førende retseksperter betegner EUs antiterrorerklæring som en politisk erklæring mere end nagelfast jura, er de stærkt betænkelige ved adskillige af punkterne i det fælles dokument. De opfordrer som med én mund de danske politikere til at holde hovedet koldt, og ikke lade sig rive med af den oppiskede stemning. Statsretsprofessor ved Københavns Universitet, Ole Espersen, siger direkte, at åbningen for at kræve alle mistænkte udleveret kan gøre en række personer fra EUs nye ansøgerlande fredløse. Som tidligere Østersøkommissær har Espersen et indgående kendskab til især de tre baltiske ansøgerlandes retssystemer, og han anerkender, at selvom Baltikum har gjort en stor indsats, så lader borgernes retsgarantier meget tilbage at ønske. Bekymrende Han peger på, at ansøgerlandene har store kvaler med bare at få uddannet dommere, og senere få udbetalt deres løn. Det er endnu ikke lykkedes at få gennemført strafferetsreformer, og anklagemyndigheden hænger ofte så tæt sammen med domstolene, at anklageren »stort set kan få det, som han vil have det«. Og på den baggrund er automatisk udlevering bekymrende, mener han: »Paragraffen om udlevering gælder ganske almindelige lovovertrædelser. Det er jeg bekymret for, for den kommer til at gælde alt muligt andet. Politikerne bør holde hovedet koldt og tænke over, at vi lige nu har meget ensartede retstraditioner i de vesteuropæiske lande. Efter udvidelsen vil det være et meget uensartet område, og det er helt afgørende for, om vi bare automatisk skal lægge hinandens afgørelser til grund«, siger han. Grundlaget skal være i orden Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, mener ikke bare, at det er ansøgerstaterne, der får et problem. Alene inden for EU er der masser af konflikter, der gør det svært at realisere en fælles lovgivning om udlevering af mistænkte. »Kernepunktet er, at vi skal udlevere folk, der er mistænkt for terrorisme. Der er ikke nogen, der stiller spørgsmål ved, hvordan spanierne ser på baskerne. Eller hvordan englænderne ser på irerne. Eller tyrkerne på kurderne for den sags skyld. Når man definerer begrebet terrorisme, skal det ske på et ordentligt grundlag. Det gør man ikke ved bare at haste den igennem«, siger han. Vagn Greve henviser til EUs ambitioner om at have en terrorismedefinition klar til nytår, og frygter derfor, at politikerne er i gang med at lave forhastede panikløsninger: »Hovedformålet er at vise politisk handlekraft. De forslag, som har været præsenteret i pressen, ville næppe have forhindret terrorrismen. Det handler udelukkende om at vise, at man støtter USA«, siger Vagn Greve, der understreger, at han ikke har set EUs endelige konklusioner fra i går aftes.