Behov for nye lærere

Det er ikke i København, Århus eller Odense, den er gal. Heller ikke klassiske seminariebyer som Silkeborg eller Jelling mangler lærere. Men længere ude på landet i Jylland og på Sjælland skriger skolerne på uddannet arbejdskraft. Allerede nu er behovet så stort, at det flere steder er ikkeuddannede lærere, der skal motivere børnene til at lære grammatik og geometri. I alt 41 kommuner landet over har været nødt til at hyre folk uden seminariebaggrund for overhovedet at kunne undervise børnene. Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget til landets 275 borgmestre. Fyn og Bornholm kan stadig følge med, men i blandt andet Vestsjælland, det sydlige Jylland og Thy mangler der ansøgere med eksamensbevis, når skolerne slår en stilling op. Konkurrence Også kommuner nær hovedstaden er tilsyneladende i skarp konkurrence med København om lærerne: Skoler i kommuner som Hillerød, Helsinge og Helsingør har været nødt til at besætte lærerstillinger uden skelen til liniefag, diplomer og seminariebaggrund. Formanden for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) er overrasket over, at problemet er så omfattende: »41 kommuner er bekymrende mange, og det fortæller mig, at de tiltag, vi har gjort, er rigtige«, siger Else Købstrup, KL. »Vi arbejder med at finde ud af, hvordan vi holder fast på de unge lærere og motiverer de ældre til at blive på skolerne et år eller to mere. Og så håber vi at få blåstemplet vores ønske om at få opkvalificeret folk uden seminarieuddannelse, for den ide er rigtig«, siger Else Køb-strup med en henvisning til KLs tanke om en ny et- eller toårig uddannelse, der kan ruste folk med andre uddannelser end læreruddannelsen til at gå ind på skolerne. Den melding tænder alle røde advarselslamper hos Danmarks Lærerforening. »Vi erkender, at der lokalt er reelle problemer«, siger formand for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening Jørgen Stampe. »I visse områder som for eksempel Vestsjælland er det svært at skaffe lærere til at undervise især i geografi og historie, og det er fint, hvis man kan omskole folk med anden erhvervsbaggrund til at gå ind. Men det er utrolig vigtigt for børnene, at de folk får samme kvalifikationer som lærerne«, understreger Jørgen Stampe. B-lærere Danmarks Lærerforening frygter, at lærermanglen åbner porten for en 'B-lærer-uddannelse', der aldrig vil få samme pondus og indhold som seminarieuddannelsen: »Lige så snart der ikke længere er lærermangel, smider man dem ud, man bedst kan undvære, og så klarer man sig ikke længe på et enkeltfag og den gode vilje«, siger Jørgen Stampe, der til gengæld ser meget positivt på et nyt forsøg på at få lærere i de tyndt besatte områder: Forsøget gøres blandt andet i Vestsjælland, hvor 34 arbejdsløse voksne mennesker med forskellig erhvervsmæssig baggrund netop er blevet optaget på Holbæk Seminariums nye fireårige læreruddannelse: En 'ommøbleret' version af den traditionelle seminarieuddannelse. Den massive del af studiet er presset ned på de første to år, hvor de studerende ifølge lokale aftaler kan få uddannelsesgodtgørelse. I de sidste to studiemæssigt tyndere år får de studerende tid til erhvervsarbejde som for eksempel vikarundervisning i folkeskolerne. Formanden for KLs børne- og kulturudvalg erkender, at sådan en fireårig seminarieuddannelse vil skabe mere kvalificerede lærere end KLs tidsmæssigt beskårne model. »Men her varer det fire år, før de er færdige«, siger Else Købstrup.