Ahmad Abu Laban - fortaler for moderne islam i Danmark

Politiken mandag: Søndag eftermiddag i Det Islamiske Trossamfund i Københavns nordvestkvarter er imam Ahmad Abu Laban omgivet af sine nærmeste rådgivere og venner. Hele tiden summer de omkring ham. Konstant søger deres øjne hans i lange blikke, som er de på udkig efter hans accept i alt, hvad de siger og gør. Imam Abu Laban er ikke kun vellidt i Det Islamiske Trossamfunds hovedkvarter på Dortheavej. Af flere udenforstående kilder beskrives han samstemmende som intelligent, karismatisk, hæderlig og socialt bevidst. Og som en temperamentsfuld taler, der fra prædikestolen til den ugentlige fredagsbøn er i stand til at brænde igennem hverdagens trivialiteter og få de fremmødte muslimer til at lytte efter. Med gårsdagens anklage i DRs tv-avis om at stå bag pengeindsamlinger til støtte for muslimske terrororganisationer i udlandet er imam Ahmad Abu Laban fra Det Islamiske Trossamfund endnu en gang kommet i mediernes søgelys. Ønsker dialog Sidst, det skete, var i forbindelse med den dansk-palæstinensiske demonstration mod Israel på Rådhuspladsen i efteråret 2000. Her optrådte Abu Laban først som hovedtaler og senere som manden, der bevæbnet med en megafon forgæves forsøgte at dæmpe den ophidsede menneskemængde. Spørger man til den 55-årige imam i muslimske- og universitetskredse, tegner der sig et billede af en person, der på en og samme tid ikke er i tvivl om, at islam er den endegyldige guddommelige åbenbaring til menneskeheden. Men som samtidig gang på gang understreger behovet for dialog mellem muslimer og det omkringliggende samfund. »Abu Laban er et konkret eksempel på en imam, der mener, at islam kan indgå i en moderne måde at leve på. Jeg kender ham kun som varm fortaler for, at herboende muslimer skal tage aktivt del i det samfund, de er en del af«, siger Jørgen Bæk Simonsen, lektor og dr.phil. på Københavns Universitet. Som leder af Det Islamiske Trossamfund har Ahmad Abu Laban været bannerfører for en række sociale tiltag blandt muslimer. Blandt andet havde han en finger med i etableringen af Fædregruppen på Indre Nørrebro, og samtidig har organisationen længe været aktiv, når det gælder tiltag som lektielæsning, fritidsklubber og undervisning af kvinder og børn. Højlærd og social Ifølge Jørgen Bæk Simonsen er sunni-muslimske Abu Laban blandt de to-tre mest betydningsfulde imamer i Danmark. Når imamen om fredagen bestiger moskeens prædikestol, er der ofte op til 1.000 tilhørere, primært arabisktalende. »Det er kombinationen af at være højlærd og på samme tid rumme evnen til at lave sociale aktiviteter for menigheden, der har gjort Abu Laban så populær«, siger Jørgen Bæk Simonsen. Oprindelig er den 55-årige Abu Laban uddannet maskiningeniør. Han er født i Jaffa i en palæstinensisk familie, blev imam i 1975, og han kom til Danmark i 1984 for i første omgang at undervise på en arabisk-islamisk skole. Nødt til at politisere Den palæstinensiske baggrund er i allerhøjeste grad noget, som præger engelsktalende Abu Labans synspunkter, fortæller flere, der kender ham. »Hans publikum er i væsentlig grad arabisk, og den arabiske retorik er ofte meget kulørt. Derfor kommer det ofte til at lyde voldsomt. Når han som i fredags siger, at han ikke har flere tårer tilbage at græde for ofrene i USA, så er det i virkeligheden udtryk for, at han er nødt til at politisere i forhold til sit eget folk«, siger imam og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, Abdul Wahid Pedersen. »Han er meget politisk og socialt bevidst i sin prædiken. Samtidig er han dybt følelsesmæssigt involveret i konflikten mellem palæstinensere og israelere. Tag ikke fejl af det«, siger Fatih Alev, imam og formand for Foreningen af Studerende Muslimer. Fatih Alev fremhæver Abu Labans evne og lyst til at kommunikere med den ikke-muslimske omverden. »Han har en nytænkende attitude, som er meget usædvanlig for imamer i Danmark. Når han prædiker over de islamiske tekster, er han ikke bange for at inddrage videnskabelig litteratur og erfaringer fra hverdagen, og det gør, at tilhørerne kan forholde sig til det, han siger«, siger han. Blandt mange unge muslimer er Abu Laban med sin klare og letforståelige retorik inden for de sidste år blevet en populær mand. Men ifølge Jørgen Bæk Simonsen er flere af de unge begyndt at fjerne sig fra ham igen. »De mener, han er for ukritisk og eftergivende og vil gå for langt i forhold til integrationen. De er bange for, at islam skal miste sin autencitet«, siger han.