Lavere udgifter til pension

Selv om danske folkepensionister både er blevet flere og har fået højere levestandard i løbet af de seneste 30 år, så bruger vi i dag en mindre del af den samlede samfundskage til folkepension end i 1972. Derfor er der ingen grund til at frygte, at udgifterne til folkepension vælter samfundsøkonomien, når antallet af ældre stiger i de kommende år. Den overraskende konklusion drager professor Jørgen Goul Andersen fra Center for Sammenlignende Velfærdsstudier ved Aalborg Universitet. Jørgen Goul Andersen har opgjort, hvor stor en del af samfundets samlede værdier - den såkaldte bruttofaktorindkomst, BFI - der går til folkepension og til sundhedsvæsnet, og resultatet kom bag på ham. »Jeg blev overrasket over, at andelen ligefrem er faldet. Det havde jeg ikke ventet«, siger Jørgen Goul Andersen, som har offentliggjort tallene i et festskrift i anledning af Socialministeriets 75-års jubilæum i år. Forfejlet debat Opgørelsen viser, at vi i 1972 brugte 5,6 pct. af BFI til folkepension. Den gang modtog 526.000 danskere folkepension. I år 2000 var antallet af folkepensionister steget til 710.000, men folkepensionens andel af BFI faldet til 4,9 pct. »Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi i samme periode har oplevet, at pensionisterne har haft god reallønsfremgang, og at andelen af folkepensionister er steget kraftigt«, siger Jørgen Goul Andersen. Også i de kommende år stiger antallet af ældre, og det har givet heftig politisk debat om, hvordan velfærdssamfundet skal håndtere den opgave i fremtiden. Blandt andet har flere ungdomspolitikere foreslået, at rige pensionister i fremtiden ikke skal have folkepension. »Når man taler om fremtidens pensionsbyrde, så skal man altså spise en ganske pæn portion brød til. Billedet af, at pensionsudgifterne stiger og stiger, ligger i hvert fald ude i fremtiden. Lige nu rasler udgifterne ned«, siger Jørgen Goul Andersen. Dyr service Økonomisk ligger fremtidens største fare på et felt, der ofres langt mindre opmærksom, vurderer Jørgen Goul Andersen. Nemlig udgifterne til service som hjemmehjælp og plejehjem. Faktisk viser Jørgen Goul Andersens tal, at politisk vedtagne udgifter til service - både til ældre og andre - i de seneste årtier er steget langt mere end udgifter til overførselsindkomster til de svage grupper. Udgifter som i høj grad styres af udviklingen i befolkningens sammensætning. »Selv om politikerne formelt har kontrol over serviceudgifterne, så er de svære at styre, fordi kravene kommer fra stærke brugergrupper i samfundet. Mens modtagere af overførselsindkomster typisk er svage grupper uden ret mange advokater«, siger Jørgen Goul Andersen. I Nyrup-regeringens tid er folkepensionens andel af BFI faldet fra 6,0 pct. i 1993. Også sundhedsvæsnets andel af samfundskagen er faldet - fra 6,2 pct. i 1992 til 5,9 pct. i 2000. Også de samlede offentlige udgifters andel af faldet - fra 69,5 pct. af BFI i 1992 til 61,1 pct. i 2000.