Politiken tirsdag: Danmark får nu atter international kritik for ikke at beskytte sine minoriteter godt nok mod diskrimination. Mens det tyske mindretal i Sønderjylland af Folketinget og regeringen har fået særrettigheder som nationalt mindretal, er samme status ikke givet til grønlændere, færinger og sigøjnere. Det er i strid med Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, fastslår en tre-personers delegation fra Europarådets særlige Rådgivende Komite. Komiteen besøgte Danmark i maj sidste år, efter at Danmark havde tiltrådt konventionen, der skal sikre nationale mindretal en ret til at bevare og styrke deres kultur og sprog. Rapporten fra delegationen, som indtil videre er stemplet fortrolig af Udenrigsministeriet, fastslår, at Danmarks tiltræden til mindretalskonventionen ikke er »tilfredsstillende«. »Personer fra grupper med lange historiske bånd til Danmark som færinger og grønlændere synes på forhånd at være udelukket fra beskyttelse af konventionen«, skriver delegationen. På samme måde noteres det, at trods deres historiske tilstedeværelse i Danmark er sigøjnerne i Danmark udelukket som nationalt mindretal - de kan derfor ikke kalde på hjælp fra Europarådet, hvis de føler deres rettigheder krænkede. »Denne metode er ikke i overensstemmelse med rammekonventionen«, hedder det i den kritiske rapport, som Politiken har fået adgang til. Dårligt eksempel Den tidligere kommissær for menneskerettigheder i Østersøområdet, dr. jur. Ole Espersen, tager afstand fra den danske mindretalspolitik, som han kalder »en folkeretlig fejlfortolkning«. »Vi sætter dermed et dårligt eksempel for andre lande, som måske kan føle sig inspirerede til at udelukke bestemte grupper fra mindretalsbeskyttelse«, forklarer Ole Espersen. Efter hans opfattelse skulle Danmark - ligesom f.eks. Finland - helt undlade at nævne navnene på grupper med mindretalsstatus. Dermed får alle minoriteter i princippet mulighed for at klage til Europarådet. Den danske regering mener, at på grund af hjemmestyre i Grønland og på Færøerne falder befolkningen i disse områder ikke ind under konventionen. Men komiteen afviser argumentet: At man er et folk med hjemmestyre udelukker ikke, at man også er et nationalt mindretal, der har behov for beskyttelse. Og færinger og grønlændere bosat i Danmark har jo heller ikke et hjemmestyre til at klare ærterne for sig. Fokus på navngivning Den rådgivende komite vender sig i rapporten desuden imod, at alle uanset trosretning skal lade deres børns navne registrere i den danske folkekirke. Komiteen anbefaler ændringer i dansk lov, så man kan få navngivet babyen uden at involvere en lutheransk præst. At folkekirken via skatterne understøttes af borgere uden for folkekirken bliver også rejst som et problem. Endelig påpeger Europarådsdelegationen, at hverken Ombudsmanden eller Nævnet for Etnisk Ligestilling har mulighed for at tage alle individuelle klager over diskrimination op. »Derfor bør den danske regering overveje en lovgivning, der sikrer effektiv adgang for alle, der lider under diskrimination«, hedder det i rapporten I april i år blev danskerne af Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) kritiseret for at være fremmedhadske.