Appel om straffri overbelåning

Politiken torsdag: Nogle værftsdirektører og skibsredere var heldige og slap straffrit fra at snyde sig til ekstra statsstøtte til skibsbyggeri. Værftsdirektør Per Glente fra det hedengangne Svendborg Værft var derimod uheldig og blev idømt halvandet års fængsel. Også selvom overbelåningen fandt sted efter præcis samme model og i samme periode. Kontant melding Så kontant var meldingen fra en tidligere topchef på A.P. Møllers værft, Lindø, da han i går blev afhørt i Svendborg Ret. Det kom frem, at direktør Kurt Andersen i 1994 ligefrem havde skrevet en appel om benådning til daværende justitsminister Erling Olsen (S). I brevet argumenterede han med, at det »strider mod min retsbevidsthed, at Per Glente skal afsone sin straf«. »På det tidspunkt, hvor de bedømte handlinger fandt sted, foretog andre sig ganske det samme - uden at blive straffet senere. De var heldige - Per Glente var uheldig«, skrev Kurt Andersen. Appellen blev tilsyneladende hørt, for Glente blev benådet. Nu forsøger han også at blive renset i retten, og de nye oplysninger er væsentlige for Per Glentes sag. Glentes advokat Thomas Rørdam har fået sagen genoptaget med den påstand, at hans klient skal frifindes netop fordi skibssnyd var udbredt og stiltiende accepteret af myndighederne. Thomas Rørdam har hidtil kunnet fremlægge en stribe eksempler på kreativ overbelåning via de avancerede datterselskabsmodeller. Men i går kunne en stærkt følelsesladet Kurt Andersen så fortælle, at andre værfter var sluppet igennem til de attraktive statsstøttede skibslån med samme simple model, som Svendborg Værft og Riis Shipping i sin tid anvendte. Kurt Andersen forklarede, at et engelsk konsortium havde været på besøg på Lindø. Det var indbygget i konsortiets model til at rejse penge til skibsbyggeriet, at man ville lyve prisen på skibet i vejret ved at sætte kunstige overpriser på diverse leverancer. Formålet var netop at få mere i statsstøttede lån og samtidig slippe for selv at betale til skibsbyggeriet. »Der var tale om meget betydelige overpriser, og vi ville ikke tage imod et tilbud på de betingelser. Så ønskede man ikke tilbud fra vores værft, men gik videre til andre danske værfter. Der var et af dem, der kontraherede«, sagde Kurt Andersen. Retten begærede navne Kurt Andersen afviste først at sætte navne på værfterne, men det begærede retten, og Kurt Andersen medgav på dommerens direkte spørgsmål, at det hedengangne Dannebrog Værft i Århus byggede skibene. Samtidig gik der i branchen vedholdende rygter, om at Frederikshavn Værft havde anvendt samme model, da man leverede fire skibe til et norsk rederi. »Da jeg hørte om ansøgningen om benådning, syntes jeg, at min viden var så væsentlig, at den skulle ud«, forklarede Kurt Andersen. Oplysningerne lægger pres på det danske Erhvervsministerium, der i en rapport fra 1996 hævdede, at der kun har været fire sager om ulovlig overbelåning ud over Glente-sagen. Disse sager handlede om Elite-Shipping. Thomas Rørdam fremlagde også andre eksempler på, at værfter kendte til overbelåning efter Svendborg-metoden. Dels skulle det århu-sianske værft i en sag af industriminister Nils Wilhjelm (S) have fået lov til at stille med mindre egenkapital end påkrævet. Det blev dog ikke til noget, fordi banken ikke ville være med. Rørdam lagde brev frem Samtidig fremlagde Thomas Rørdam et opsigtsvækkende brev fra Danyard i Frederikshavn til skibsreder J.C. Jespergaard. Her foreslog værftet direkte at bygge fire coastere, uden at rederiet eller værftet selv skulle have en krone op af lommen. Metoden var simpelthen at 'overfinansiere' skibene ved at lyve prisen på hovedkomponenterne i vejret. Det fremgår af brevet, at den »reelle pris« på hvert enkelt skib var 64 millioner kroner, men dertil skulle man lægge »en overfinansiering på 16 millioner kroner« per skib.