Nye lærere vil helst lave mad

Politiken tirsdag: De kommende lærere i folkeskolen bliver langt bedre til at begå sig i et køkken end i et fysiklokale. Et rundspørge til samtlige seminarier i Danmark viser, at faget hjemkundskab tiltrækker tre til seks gange så mange studerende som faget fysik/kemi. Dermed er de studerendes valg af liniefag helt ude af proportioner, mener flere rektorer samt Undervisningsministeriet. Et af de steder, hvor den overvældende interesse for hjemkundskab har givet problemer er Blågård Seminarium i København. Ud af den nye årgang på 338 studerende har 73 søgt hjemkundskab som liniefag det første år. Hård begrænsning Kun 40 har fået deres ønske opfyldt, oplyser souschef Jørgen Tornslund. »Vi har været nødt til at begrænse pladserne, dels på grund af de fysiske rammer, men også fordi behovet for lærere i hjemkundskab slet ikke er så stort. Jeg tror, at den store interesse skyldes, at det er trendy at være opmærksom på sund kost og ernæring«, siger han. På Aalborg Seminarium har man endnu ikke indført pladsbegrænsninger, men det kan blive nødvendigt, siger rektor Peter Norrild. »Vi skal jo tjene samfundets tarv. Lige nu bliver der uddannet alt for mange i forhold til behovet, så det må siges at være ude af proportioner. Men det er svært at begrænse det, hvis de studerende skal have et frit valg. Det kan vi kun ved at vejlede dem, og det gør vi meget ud af«, siger Peter Norrild. Personligt problem Peter Norrild oplyser, at mange studerende tror, at de kan slippe nemmere om faget, fordi det ikke er så teoretisk. Samtidig hører han ofte, at de studerende har et personligt behov for at orientere sig i faget, fordi de selv er vokset op uden en egentlig mad- og kostkultur. I Undervisningsministeriet følger man valgene af liniefag nøje. Ifølge konsulent Gerhard Jaspersen er interessen for hjemkundskab »helt absurd«. »Til gengæld skriger folkeskolen på fysik- og kemilærere. Eleverne skulle jo gerne lære at kunne kende forskel på syre og base«, siger han.