Lykketoft satser på Baltikum

Udsigterne til hurtig optagelse af samtlige de tre baltiske lande i den Europæiske Union er nu så lyse, at udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) direkte siger, at han vil blive skuffet, hvis ikke både Estland, Letland og Litauen får held til at afslutte forhandlingerne allerede næste år under det danske formandskab. Udenrigsministeren er i denne uge på officielt besøg i de tre baltiske lande, og bebudede i går i en tale i den lettiske hovedstad Riga, at Danmark vil levere en benhård fight for at opfylde Baltikums stærke ønske om optagelse i EU under formandskabet næste efterår, hvor EUs mål netop er af få afsluttet forhandlingerne med de første ansøgerlande fra den tidligere østblok. »Det vil klart være skuffende, hvis ikke alle tre baltiske lande kommer med, og det vil også være lidt bekymrende«, siger Mogens Lykketoft. Mens Estland bredt anses som en af storfavoritterne til at komme med i EUs første udvidelsesrunde, omtales Letlands og Litauens chancer ofte mere forbeholdent. Mogens Lykketoft understreger, at graden af skuffelse vil afhænge af, om EU-landene ender med en stor eller en lille udvidelse næste år, når Danmark afholder EUs topmøde. »Får vi en stor runde (med mange nye lande, red.) uden at få alle de baltiske lande med, kan man godt være bekymret for, om der er tilstrækkelig beslutningskraft i EU til at tage en ny runde med et eller to baltiske lande - og kun dem. De vil være betænkeligt, for så vil der være en risiko for, at de tre lande bliver splittet i udviklingstakt«, sagde Mogens Lykketoft. Dansk offensiv Siden Danmark for præcis ti år siden som det første land i verden indledte diplomatiske forbindelser med de tre baltiske lande, har skiftende danske regeringer været blandt de varmeste fortalere for balternes ønske om medlemskab af både EU og NATO. Mens Rusland ikke udtrykker voldsom betænkelighed ved baltisk medlemskab af EU, er retorikken hård og kompromisløs over for indlemmelse af de tre tidligere Warszawapagtlande i NATO. Også her fortsætter den danske regering sin offensive linie. Mogens Lykketoft gjorde det i sin tale klart, at Danmark ligeledes vil kæmpe hårdt for balternes sag, når NATO i november 2002 efter planen skal optage nye medlemslande. »Alliancen skal være åben for alle europæiske demokratier, der har vilje og er i stand til at klare forpligtelserne i et NATO-medlemskab. Historie og geografisk placering bør ikke have nogen indflydelse på medlemskab af alliancen. Spørgsmålet om NATOs udvidelsesproces er et spørgsmål, der kun vedrører alliancen og ansøgerlandene«, sagde Mogens Lykketoft. Mens de tre baltiske befolkninger varmt støtter politikernes tanker om NATO-medlemskab, giver flere meningsmålinger fra i år vidnesbyrd om en stigende EU-skepsis. Indtil for nylig sagde majoriteten af den estiske befolkning ifølge meningsmålinger nej til estisk EU-medlemskab, og i Letland viste den seneste meningsmåling, at ja-siden fører med blot to procentpoint over EU-skeptikerne. Denne skepsis kom Mogens Lykketoft og hans lettiske kollega, Indulis Berzins, stort set ikke ind på i deres offentlige udmeldinger mandag. I stedet kvitterede den lettiske udenrigsminister for mange års dansk støtte. »Vi har fået meget stærk dansk støtte i alle disse ti år. Nu er vi på vej til at gå sammen i EU og NATO, og jeg er lykkelig for at have en advokat som Danmark til at hjælpe os med indtræden i disse organisationer«, sagde Indulis Berzins.