Rødt nej til grønne afgifter

Politiken onsdag: Enhedslisten siger lodret nej til nye grønne afgifter og afgiftsstigninger, der rammer de private familier. Forud for forhandlingerne om næste års finanslov kræver Enhedslisten, at danskerne skal have fuldt udbytte af pinsepakkens skattelettelse på tre milliarder kroner i 2002. Også SF, der sammen med Enhedslisten står til at få en central rolle i spillet om finansloven, går imod regeringens ønsker om, at de private forbrugere skal pålægges flere afgifter. »Vi vil ikke være med til nogen form for øgede grønne afgifter til almindelige familier«, fastslår finansordfører Frank Aaen (Enh). Da finansminister Pia Gjellerup (S) i går offentliggjorde regeringens forslag til finanslov for 2002, lagde hun ellers op til, at både erhvervslivet og private forbrugere skal betale mere i grønne afgifter næste år. Blandt andet ved at pristalsregulere en række af de eksisterende afgifter. »Hvis vi ikke regulerer afgifterne efter pris- og lønudviklingen, svarer det jo til en afgiftslettelse, og det er der ikke lagt op til«, sagde Pia Gjellerup. Intet beløb Finansministeren vil ikke sætte beløb på regningen til forbrugerne, men hun lover, at hele pinsepakkens skattelettelse ikke vil blive ædt op af afgiftsstigninger. »Der vil være en meget stor del af de tre mia. kr. tilbage efter grønne afgifter«, siger Pia Gjellerup. Pinsepakken fra 1998 er fuldt indfaset til næste år, og som led i aftalen fra dengang lempes personskatten med 3,6 mia. kr. i 2002. De 0,6 mia. kr. hentes ind igen med grønne afgifter, så skattelettelsen netto bliver på tre mia. kr. Oven i pinsepakken lægger regeringen op til at skaffe 1,2 mia. kr. ekstra med grønne afgifter. Både til erhvervslivet og til private forbrugere. Men den ekstra regning på 1,2 mia. kr. skal alene sendes til erhvervslivet, kræver Enhedslisten. Og SF er enig, selv om kravet formuleres lidt mere forsigtigt. »Vi er med på, at der skal findes nogle penge. Men vi er klædt på til at undgå at ramme private direkte«, siger finansordfører Ole Sohn, som også vil lade danskerne beholde skattelettelsen. »Den skal ikke ødelægges med det samme«, siger han. Med de meldinger fra venstrefløjen er der udsigt til store politiske vanskeligheder for Pia Gjellerup, når hun i begyndelsen af oktober skal i gang med at sikre sig politisk flertal. En stor del Afgiftsstigninger udgør en stor del af regeringens forslag til finansiering, og de kan kun gennemføres med venstrefløjen. Det vil hverken Venstre, de konservative eller CD være med til. Samtidig vil det være politisk svært for regeringen at ramme erhvervslivet endnu hårdere, end der allerede er lagt op til med nye afgifter og tilskudssaneringer til knap to mia. kr. Både på højre og venstre side af regeringen er der enighed om, at finanslovsforslaget mest er en invitation til forhandlinger med SF og Enhedslisten. Også selv om Pia Gjellerup understreger, at hun går efter brede aftaler om bl.a. en forlængelse af barselsorloven. Venstrefløjen går efter at få mere velfærd ind i finansloven. Bl.a. med krav om en mere ambitiøs boligpakke, flere penge til danskere på overførselsindkomst og bedre aktiveringsindsats. Finanslovsforslaget bliver fra flere sider kritiseret for at være for uambitiøst og blottet for visioner. Rent bogholderi. Selv beskriver Pia Gjellerup sin første finanslov som »snusfornuftig«: »Vi har ikke brug for at gamble i en tid med økonomisk uro i verden omkring os. Vi skal tværtimod være forsigtige og snusfornuftige«, siger hun. Regeringens udspil ligner ikke et oplæg til valg i efteråret. Men venstrefløjens krav kan blive så dyre og besværlige for SR-regeringen, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vælger at tage valget nu.