EU-visioner med forbehold

Lyt til artiklen

Politiken fredag: Nogenlunde samtidig med, at Mogens Lykketoft i går smed jakken og besteg en talerstol på Christiansborg, greb Poul Nyrup Rasmussen mikrofonen i det tjekkiske udenrigsministerium i Prag, og med få variationer holdt de så ellers den samme tale. Om fremtidens Europa og den danske europapolitik. Udenrigsminister Lykketoft indledte med at udråbe EU som danskernes eneste redskab til »at møde globaliseringens udfordringer« og erkendte så, at manglen på folkelig opbakning til EU ikke just gør kampen lettere. Han tror dog ikke på, at nationen er splittet i to lige store grupper, når det gælder EU. »Tvivlen er snarere udtryk for modstridende stemninger inde i hovedet på de fleste af os: Vi har både de stærke følelser knyttet til nationen og en sansning af nytten i det europæiske samarbejde«, analyserede Udenrigsministeren. Meget tættere kom han ikke på at omtale de omstridte fire danske EU-forbehold. Dem skal danskerne først stemme om efter en grundig debat, når der er udsigt til et ja, forklarede Lykketoft. Regeringens visioner I stedet beskrev han regeringens visioner for EUs opgaver i de kommende år. EU skal gøre langt mere ud af at skabe fred og fremgang rundt omkring i verden, og som »en logisk konsekvens af EUs stærkere globale rolle« bør de europæiske lande have en fælles plads i FNs Sikkerhedsråd. Dialogen og samarbejdet med USA er vigtig, men EU skal forsøge at presse »amerikanerne med i forpligtende internationale aftaler« om for eksempel miljø og våbenkontrol, og skulle det ikke lykkes at få USA til at bekymre sig mere om verdensøkonomien og de fattigste lande, bør EU skrue bissen på. »Hvis det ikke er muligt at få tilstrækkelig amerikansk forståelse for en »global deal« til fordel for u-landene, så må EU igen på egen hånd sætte sig i spidsen,« sagde Lykketoft i sin tale til Udenrigspolitisk Selskab. Nede i Prag slog statsminister Nyrup fast, at EU ikke må udvikle sig til en føderation i stil med USA. EU skal stadig være et samarbejde mellem selvstændige stater og med en mere klar skillelinje mellem, hvad EU skal tage sig af, og hvad de enkelte lande selv må klare. »Det nye Europa skal være et aktivt Europa, der beskæftiger sig med internationale problemer og med de problemer, der er vigtige for folk i dagligdagen«, sagde Nyrup, som er på et kort, officielt besøg i Tjekkiet. Han remsede så en række af de dagligdags problemer op, som EU efter den danske regerings opfattelse skal se at få løst - om nødvendigt ved flittigere brug af flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed. Ud over det globale samarbejde om sikkerhed kan det være miljø- og arbejdsmiljø, en fælles økonomisk politik, forbrugerbeskyttelse, mindstesatser for moms, rente- og selskabsskat samt grønne afgifter, ligesom der er brug for en fælles asyl- og indvandrerpolitik - selv om Danmark i kraft af sine forbehold er afskåret fra at have indflydelse på dette felt. »Der må arbejdes energisk på, at vi i praksis kan deltage i poilitikudviklingen«, supplerede Mogens Lykketoft fra sin talerstol. 'Nationernes Råd' EU skal desuden bekymre sig mere om den grænseoverskridende kriminalitet og sørge for, at landbrugspolitikken reformeres, således at »tilskuddene sænkes, bureaukratiet mindskes, og fødevarer bliver billigere. Derimod skal EU ikke blande sig i fordelingspolitikken, socialpolitikken og kulturpolitikken, forklarede Nyrup og Lykketoft, som begge - efter at have trukket deres grænser for EUs kompetencer - blankt afviste Venstres idé om, at EU skal udforme et egentligt 'kompetencekatalog'. Nyrup og Lykketoft vil også skrive charteret for menneskerettigheder ind i EU-traktaten, og så er det »helt afgørende«, at EU styrker sit demokratiske fundament. Det skal ikke ske ved at lytte mere til folket, men ved at lytte mere til de nationale regeringer og parlamenter. Mere præcist foreslår regeringen at oprette et »Nationernes Råd« med parlamentarikere fra alle medlemslande, der skal overvåge det såkaldte nærhedsprincip. Forsamlingen skal være med til »at trækkes stregen mellem det, Europa skal tage sig af og det, medlemslandene skal tage sig af«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her