Vi bliver ældre

Politiken fredag: Danskernes levealder er steget markant - så markant, at der er tale om den største stigning siden 1950erne. I de sidste 5 år er middellevetiden steget lige så meget som i de foregående 21 år, oplyser Sundhedsministeriet. Ministeriet peger på den stærkt reducerede hjertedødelighed og det dalende antal selvmord som to af hovedårsagerne til den positive udvikling. Formanden for Ernæringsrådet siger, at de nye tal er en stor triumf for forebyggelsen. For mændenes vedkommende er der tale om en stigning på 1,7 år, således at middellevealderen nu er på 74,3 år. Kvinderne har lagt 1,2 år til den gennemsnitlige forventede levealder, der nu er oppe på 79 år. Det er markante stigninger, der i Europa for mændenes vedkommende kun overgås af Østrig, Belgien og Tyskland og for kvindernes kun af Belgien og Luxembourg. »Det er meget dejligt at se, at vi lever længere og bedre - at en kombination af en velfungerende socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og sundhedspolitik har denne effekt. Det har nyttet at sætte målrettet ind«, siger sundhedsminister Arne Rolighed (S). Ministeren peger på, at alle patienter med livstruende sygdomme får tilbudt hurtig behandling, og at Danmark med hjerteplanen nu behandler 8.000 årligt mod knap 3.000 i 1993. Generelt har der været en markant stigning i aktiviteten i sygehusvæsenet, og vi behandler i dag mere end 200.000 flere om året end for 5 år siden, anfører Arne Rolighed. Andre faktorer Professor Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet, er ikke enig i, at den store hjerteplan skal have alle roserne. »Jeg kan ikke i tallene se nogen dokumentation for, at det skulle være hjerteplanen og det stigende antal operationer, der er årsagen til udviklingen. For mig at se skyldes den øgede levetid snarere, at antallet af nye hjertetilfælde er stærkt dalende, hvilket er tilfældet i Danmark og i hele den vestlige verden. Og her spiller det faldende antal rygere også en central rolle, for tobaksrygning er en stor årsag til udvikling af hjerte-kar-sygdom«, siger Arne Astrup. Ifølge Arne Astrup dyrker danskerne alt for lidt motion, og de fleste af os bevæger os generelt meget mindre, end vi gjorde for bare 10-20 år siden. Det skulle i sig selv disponere for øget dødelighed. Når tendensen alligevel går den rigtige vej skyldes det andre tungtvejende faktorer, mener han. »Kosten betyder meget, og mange danskere er begyndt at spise sundere. Men en enkelt kostfaktor har efter Ernæringsrådets vurdering haft større betydning end noget andet, nemlig transfedtsyrer. Vi ved, at transfedtsyrer er det mest giftige fedtstof i forhold til hjerte-karsygdom, der overhovedet findes. Men det har vi ikke altid vidst, og derfor har vi i årevis spist løs af en masse produkter, der indeholdt disse fedtsyrer, bl.a. alle former for hærdede margariner. Da vi i 1990erne opdagede deres farlighed, lykkedes det under stor opmærksomhed at få industrien til at droppe dem, og her var Danmark på forkant i forhold til andre lande«, siger Arne Astrup. Færre dør Når transfedtsyrernes rolle for den forventede levealder kan aflæses så hurtigt, skyldes det, at disse fedtsyrer virker meget hurtigt og har en meget hurtig negativ indflydelse, oplyser Arne Astrup. »Afskaffelsen af transfedtsyrer er et godt eksempel på, at man kan nå meget langt med sygdomsforebyggelse gennem rigtig ernæring«, siger Arne Astrup. Middellevetiden stiger, fordi dødeligheden falder. Den nyeste statistik for dødelighed viser, at antallet af døde per 100.000 indbyggere er faldet fra 1.618 i 1980 til 1.372 i 1998 for mænd - et fald på 15 pct. For kvinder er faldet på 13 pct., nemlig fra 1.024 til 896 per 100.000 indbyggere. For både mænd og kvinder er det største fald i dødeligheden sket i sidste halvdel af 1990erne.