Ministerium presset

Erhvervsministeriet kritiseres for uanstændig forvaltning og vildledning i værftssagen, fordi ministeriet ikke frivilligt rystede op med oplysninger, der kaster nyt lys over de statsgodkendte fiduser, der skulle holde liv i de danske værfter. Kritikken kommer fra professorerne Jørgen Grønnegaard Christensen og Lars Bo Langsted. I stedet for at lægge alle oplysninger frem, lod man den tidligere værftsdirektør Per Glente og nu afdøde skibsreder Niels Riis Christensen tage hele skraldet i sagen. De blev i 1993 begge idømt halvandet års fængsel for at få for meget i statsstøtte til skibsbyggeri via overbelåning. De to dømte har hele tiden hævdet, at overbelåning var udbredt i branchen og at politikerne og embedsmænd bevidst kiggede den anden vej. I den forløbne uge har Per Glentes advokat, Thomas Rørdam, fremlagt stribevis af hidtil ukendte sager med stærke tegn på overbelåning fra det nu hedengangne B&W Værft. Hertil kommer, at en ledende embedsmand på området, foreholdt skriftlig dokumentation, har måttet erkende, at tidligere industriminister Nils Wilhjelm (K) i en stribe enkeltsager tvang embedsmændene til at forvalte i strid med reglerne. Ikke anstændigt »Skibskreditfonden og det ministerielle system har jo hele tiden haft adgang til disse oplysninger i deres arkiver, og det stiller dem i et meget dårligt lys. Alene af hensyn til de to dømte er det ikke anstændigt, at Erhvervsministeriet har undladt at komme til bunds i sagerne«, siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. Tværtimod forsøgte Erhvervsministeriet i 1996 at dementere en rapport med sønderlemmende kritik af dansk skibsstøtte fra det internationale revisionsfirma Coopers & Lybrand. Daværende erhversminister Mimi Jakobsen (CD) var parat til at indlede en uvildig advokatundersøgelse, men efter pres fra blandt andre A.P. Møller vendte ministeriet på en tallerken og rensede stort set sig selv og hele skibsindustrien. Lars Bo Langsted siger, at forløbet ligner et 'cover up'. »Coopers & Lybrand-rapporten var uvildig, men den forsøgte man jo at dementere, og det grundlag, man gjorde det på, er - efter hvad vi nu har hørt fra retten i Svendborg - ikke særlig overbevisende,« siger han. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet kalder det problematisk, at Erhversministeriet renvaskede sig selv, samtidig med at to var dømt for overbelåning. Når ministeriet slap af sted med først at bebude en uafhængig placering af ansvaret, for kort efter at aflyse advokatundersøgelsen, skyldes det ifølge Grønnegaard Christensen, at der »ikke rigtig var nogen, der havde interesse i at komme til bunds i sagen«. Bagmandspolitiets anklager i sagen har krævet, at konklusionerne fra Coopers & Lybrand-rapporten ikke måtte indgå i Svendborgsagen som bevismateriale, men det er blevet afvist af et enigt dommerpanel. Lodret afvisning Tidligere erhvervsminister, CD-formand Mimi Jakobsen, afviser de to professorers anklager om et cover-up og en vildledningsmanøvre som »det rene vrøvl«. »Det kan jeg lodret afvise. Det var mig, der satte undersøgelsen af værfterne i gang, og jeg forsøgte ikke at skjule den meget hårde kritik. Jeg kan ikke være ansvarlig for, at der er dukket nye sager op. Enhver påstand om, at jeg skulle have været så meget som i nærheden af et cover-up er dybt injurierende, og det vil jeg ikke finde mig i«, siger Mimi Jakobsen. Erhvervsministeriets departementschef, Jørgen Rosted, er lige så afvisende. De sager, der er dukket op i retten, har længe været kendte, mener han. Ministeriet har erkendt over for Folketinget, at der var tale om kritisabel og dårlig forvaltningsskik, men ingen regler blev overtrådt i finansieringen af de omdiskuterede B&W-skibe. »Der er intet nyt i den sag. Vi har fuldstændig rent mel i posen og kan svare på alting«, siger Jørgen Rosted.