Trøjborg undsiger militærchefer

Forsvarsminister Jan Trøjborg (S) er havnet i en penibel situation, efter at han til Folketinget har oplyst, at det under den kolde krig ikke var praksis at udelukke medlemmer af det danske kommunistparti fra at videreuddanne sig i forsvaret. En række tidligere chefer i forsvarets inderkreds siger nemlig samstemmende, at det var en helt fast praksis, at DKP-medlemmer ikke kunne komme på hverken sergentskole eller officersskole, da man mente, at deres loyalitet lå hos den potentielle fjende i østblokken. Forsvarsministerens udmelding kommer efter et spørgsmål fra Frank Aaen (Enh.), og i svaret gør Jan Trøjborg det klart, at det ikke er lovligt »at sortere ansøgerne til offentlige uddannelser og stillinger alene ud fra et medlemskab af et politisk parti«. »Jeg synes, det er interessant, at flere topfolk inden for militæret indrømmer, at der har været en praksis, der har været i strid med dansk lovgivning. Hvis det omvendt ikke er rigtigt, så har Jan Trøjborg misinformeret Folketinget, og det er en meget alvorlig sag«, siger Frank Aaen. Sagen er en udløber af den injuriesag, som Frank Aaen har anlagt mod den tidligere modstandsmand Jørgen Røjel, fordi Røjel havde anklaget Aaen for spionage. I retten kom den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, generalløjtnant Kjeld G.H. Hillingsø, som vidne ind på kommunisternes militære sortlistning. Over for Politiken fastholder han, at det var en alment kendt praksis, og han bakkes op af de pensionerede generalmajorer Niels-Aage Rye Andersen og C.C. Ahnfeldt-Mollerup. Også historieprofessor Bent Jensen fra Syddansk Universitet mener, at der var tale om en fast praksis. »Det ved alle da, og sådan skulle det også være. Ellers svarer det jo til, at systemkritikere i Sovjet kunne blive officerer i den røde hær. Selvfølgelig kunne de ikke det«, siger Bent Jensen. Morten Kjærum, der er leder af Det Danske Center for Menneskerettigheder, stiller sig tvivlende over for, om forsvaret i givet fald har overtrådt internationale konventioner. »For at man kan lave en saglig diskrimination, skal der være lovhjemmel til det. Hvis der ikke er det, er der et problem i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Men når det drejer sig om statens sikkerhed, er den europæiske menneskerettighedsdomstol meget liberal«, siger Morten Kjærum. Forsvarsminister Jan Trøjborg har ikke ønsket at kommentere de tidligere militærfolks vurderinger. Frank Aaen har nu stillet nye spørgsmål. Han vil blandt andet have forsvarsministeren til at forklare, »hvad der efter ministerens opfattelse kan ligge bag vidneudsagnet fra Kjeld G.H. Hillingsø«.