Myndigheder afviser risiko ved vaccine

Der er ingen reel risiko for, at børn, der får den såkaldte MFR-vaccine, samtidigt smittes med den menneskelige variant af kogalskab, sygdommen Creutzfeldt-Jacobs. Det fastslår de tre myndigheder med størst ekspertise i lægemidler, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. »Derimod er der en helt reel risiko for, at vi vil se dødsfald blandt børn, hvis ikke de vaccineres. På verdensplan dør hvert år godt 800.000 børn af mæslinger. I Holland har man for nylig haft flere dødsfald p.g.a. sygdommen, fordi flere forældre ikke ville lade deres børn vaccinere, og i Danmark så vi også dødsfald, indtil vaccinationsprogrammet blev sat i gang«, siger administrerende direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg. Han afviser dermed den påstand, som speciallæge i almen medicin Viggo Kragh Jørgensen og overlæge Palle Rosted fremsatte i en fælles kommentar i Ugeskrift for Læger mandag. De to skriver, at MFR-vaccinen, der hvert år gives til titusindevis af danske børn for at forhindre, at de udvikler mæslinger, fåresyge og røde hunde, muligvis kan medføre smitte med Creutzfeldt-Jacobs. MFR-vaccinen indeholder ifølge lægerne blodproduktet albumin, der er fremstillet ud fra en sammenblanding af mange tusinde portioner blodplasma. Plasmaen er undersøgt for hiv og leverbetændelse, men den er ikke testet for kogalskab. Og selv om den efterfølgende bliver varmebehandlet, er der stadig en smitterisiko, fastslår de to læger. Amerikansk blod Teorien blev imidlertid afvist af både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, der i en fælles pressemeddelelse anbefalede, at man fortsat får sine børn vaccineret. Ifølge Nils Strandberg produceres de MFR-vacciner, der bruges i Danmark, i USA. Det betyder, at det albumin, der bruges, stammer fra amerikanske bloddonorer. »Og i USA er der aldrig konstateret tilfælde af Creutzfeldt-Jacobs«, fastslår Strandberg, der samtidigt henviser til, at den forarbejdning af stoffet, som sker i forbindelse med vaccineproduktionen, i forvejen næsten ville eliminere eventuelt smitstof. »Man har forsøgt at tilsætte smitstof til plasma, som man så forarbejdede til albumin. Forarbejdningen betød, at smitstoffet stort set blev fjernet«, siger Nils Strandberg. Ifølge Lægemiddelstyrelsen bruges MFR-vaccinen i dag i stort set hele den vestlige verden, og ingen steder har man endnu stødt på tilfælde af Creutzfeldt-Jacobs, der stammer fra vaccinen. På verdensplan er der registreret 110 tilfælde af sygdomme. Langt hovedparten er konstateret i England, hvor 106 mennesker er blevet smittet. I Frankrig har man fundet tre tilfælde og i Irland et enkelt.