Store forventninger til mor og barn-database

Politiken lørdag: Det danske forskningsprojekt, der under navnet 'Bedre sundhed for mor og barn' blev introduceret for fem år siden, vil give en enestående mulighed for at skaffe ny og vigtig viden om stribevis af sygdomme og lidelser, siger forskerne bag projektet. Antallet af deltagende gravide er nu oppe på 80.000, og dermed anses det for givet, at målet på 100.000 medvirkende vil blive nået. På et pressemøde i går lagde forskerne ikke skjul på, at forventningerne til projektet, der er det største i verden, er skyhøje. Ifølge lederen, professor Jørn Olsen, er der realistisk mulighed for, at vi får et dansk helbredsdatamateriale i klasse med f.eks. det amerikanske Nurses Health Study, der år efter år genererer ny og spændende forskning på højt niveau. I forskningens elite »Vi vil få et datamateriale, der bringer Danmark op i den internationale forsknings elite. Et så enestående materiale findes simpelthen ikke andre steder, og end ikke i USA har man været i stand til at etablere noget tilsvarende. Når dertil kommer, at vi her i landet har noget nær de bedste registre i verden - eksempelvis cancerregistret - vil det give os næsten uanede muligheder for at lave utrolig meget spændende forskning, som man hele tiden vil kunne følge op på«, siger Jørn Olsen. Ved tilmelding til projektet siger den gravide ja til at lade sig interviewe meget detaljeret to gange i graviditeten og to gange efter fødslen. Interviewene indeholder spørgsmål om helbred, medicinforbrug, arbejdsmiljø, levevaner og barnets udvikling og trivsel. Kvinden siger også ja til, at der udtages og gemmes tre blodprøver - herunder en blodprøve fra navlesnoren taget i forbindelse med fødslen. Prøverne, der giver forskerne talrige oplysninger om bl.a. kostindtag, infektioner og miljøgifte, fryses ned og gemmes i den såkaldte biobank, der er placeret på Center for Epidemiologisk Grundforskning på Statens Serum Institut. Sygdomsforebyggelse »Det er nødvendigt med mindst 100.000 deltagere, hvis vi skal være i stand til at belyse f.eks. sammenhængen mellem lægemidler og medfødte misdannelser, infektioners betydning for børnecancer, sygdomme som autisme eller cerebral parese (spastisk lammelse, red.) eller undersøge kostens betydning for graviditetens forløb og barnets udvikling. Med 100.000 deltagere får vi et helt enestående forskningsmateriale, der åbner mulighed for en lang række forskningsmuligheder til gavn for sygdomsforebyggelsen, som vi ikke tidligere har haft. Der er mange interessante nye teorier om betydningen af den tidlige fase af livet for vort senere helbred, men vi har savnet det rette datamateriale til at få afprøvet disse teorier. Det får vi nu«, fastslår Jørn Olsen. Allerede nu er 50-60 projektgrupper i fuldt sving med at bearbejde de mange oplysninger, og der sættes fokus på forhold som syns- og høredefekter, spontane aborter, læbe-gane-spalte, astma og allergi, bækkenløsning, amning og den gravide kvindes kost. Projektet, der også bærer navnet Den Nationale Fødselskohorte, støttes bl.a. af Danmarks Grundforskningsfond, Apotekerfonden, March of Dimes samt Egmont Fonden, der i går donerede et beløb på 5 mio. kr. til det videre arbejde.