Minister tilbageviser kritik af rapport

Politiken lørdag: Indenrigsminister Karen Jespersen (S) blev angrebet af kritiske spørgsmål, da hun i går præsenterede den stærkt omtalte rapport om integration, som hendes egen tænketank har udarbejdet. Forud er rapporten blevet kritiseret for at benytte gamle data og være en moralsk løftet pegefinger til de etniske minoritetsgrupper. I stedet for at være et kvalificeret bud på, hvordan problemerne med integrationen kan løses. »Jeg er meget begejstret for rapporten og for den metode, som tænketanken har valgt. De opstiller en målsætning, som vi kan bruge til at sige, hvad vi egentlig vil nå med integrationen«, sagde ministeren. I Politiken i går kritiserede en række personer rapporten for ikke at handle om integration, men i stedet at opstille en række krav, som de etniske minoritetsgrupper må efterleve, hvis de skal være en del af det danske samfund. Det handler blandt andet om, at alle borgere skal være med til at bestemme over de grundlæggende beslutninger i deres liv og om ligestilling mellem mænd og kvinder. Men det ser Karen Jespersen ikke som noget problem. »Punkterne er et udtryk for, at der skal være et sæt fælles værdier, som alle skal opfylde, hvis et højproduktivt samfund skal fungere. Jeg betragter det ikke som noget, der specielt gælder udlændinge, men noget der gælder alle, der er en del af det danske samfund«. Uden for Indenrigsministeriet er der delte meninger om den nye rapport fra tænketanken. Suppe på gamle ben Vurderingerne svinger fra »ny suppe på gamle ben« til »modigt forsøg på at definere et begreb, som vi har haft behov for længe«. Jan Hjarnø, der er leder af Dansk Center for Migration og Etniske Studier på Syddansk Universitet, kritiserer rapporten for kun at stille krav til de etniske minoriteter. Desuden mener han, at rapporten ikke bidrager med noget nyt til debatten, samt at det er umuligt at definere en danskhed. »Der eksisterer ikke nogen grundværdier i det danske samfund, fordi de er under konstant forandring. Den her rapport tager udgangspunkt i, at det danske system er fejlfrit, og jeg har svært ved at forestille mig, at det skaber grundlag for en større forståelse blandt de etniske grupper«, siger han. Men direktøren for Det Danske Holocaustcenter, Uffe Østergård, er lodret uenig. Han har tidligere beskæftiget sig indgående med dansk nationalisme. Og han mener ikke, at der er nogen problemer i at definere en danskhed. »Vi har aldrig haft behov for at definere os i Danmark. Vi har hele tiden sagt, at vi er et tolerant folkefærd, så det behøver vi ikke. Jeg siger ikke, at tænketanken rammer plet i sit bud på danskheden, men en definition er en forudsætning for, at andre folk ved, hvad vi er. Og den definition er nødvendig, fordi integrationen er vanskelig, så længe folk ikke kender spillet«, siger han.