Politiken søndag: Mobbesæsonen er i gang. Det konstaterer formanden for Børns Vilkår, John Aasted Halse, og det er antallet af samtaler på foreningens åbne telefonlinjer, der fortæller sin egen historie om årets gang for et dansk barn i skolealderen. »Vi kan helt klart mærke, at skoleåret er i gang igen. Vi kan næsten sætte årstider på ud fra samtalerne«, fortæller John Aasted Halse. »Omkring jul taler børnene om forventninger, der brister. I skoleferierne keder de sig og mangler nogle at tale med, og her ved skoleårets start begynder de at kredse om skoleproblemer, og det er ikke det faglige, der tynger dem: Det drejer sig om social udskillelse, ensomhed og mobning«. Ringer allerede før skolestart Allerede inden feriens udløb trænger skolens virkelighed sig på, når man er et af de børn, der mistrives med kammeraterne: »De første ringer allerede, inden ferien er forbi for at høre, om der er noget, de kan gøre for at undgå, at det hele begynder forfra igen«, siger John Aasted Halse og kommer med en opfordring til en bestemt forældregruppe: Forældre-telefonlinjen hører jævnligt fra de mobbede børns forældre, men aldrig fra forældrene til dem, der mobber eller dem, der ser passivt til. De forældre ville ellers have en chance for at råbe deres børn op, mener Børns Vilkår. Gennemsnitligt taler foreningens rådgivere med mellem 300 og 400 børn om måneden, heraf skønsmæssigt omkring 40-50, der er blevet mobbet i skolen. Ved siden af telefonerne opbygges en rådgivning på nettet. Det skulle lokke andre børn og måske især nogle flere drenge ud af busken. »Vi taler kun med toppen af isbjerget. Der er et dramatisk behov for mere rådgivning, og især mangler børnene face to face-rådgivning«, siger John Halse. Mangel på rådgivning Også Børnerådet oplever mangel på lokal rådgivning til mobbeofre. Rådet, der især skal råde regeringen i børnespørgsmål, får hyppigt opkald fra børn, der tager 'rådets' navn bogstaveligt: »Vi henviser dem til telefonlinjen hos Børns Vilkår, når vi lige har snakket lidt med dem«, fortæller Søren Hansen fra sekretariatet. »Men der er jo grænser for, hvor stor en opgave Børns Vilkår kan løfte alene. Og hvad med de børn, der af forskellige grunde ikke går til en telefonrådgivning med deres problemer? Der mangler et sted, tæt på børnene, hvor de kan henvende sig personligt«, mener Søren Hansen. Ifølge Børnerådet skal mobning dog først og fremmest angribes et led tidligere: Skolerne skal forebygge, understreger rådets formand, Sys Rovsing Koch. Hun er derfor fuld af lovord over for undervisningsminister Margrethe Vestager (R), der i Politiken har sparket alle landets skoleledere i gang med at gøre noget ved problemet: Skolelederne skal kortlægge mobningen på deres skole og udarbejde handlingsplaner, så alle på skolen ved, hvad der skal gøres, hvornår man skal vurdere, om det blev gjort - og om det virkede. »Flot!« lyder Børnerådets kommentar til ministerens appel. »Det er dejligt, at ministeren så tydeligt viser, at mobning er et problem, der skal tages alvorligt«. Nyt program til spørgeskema Typisk vil skolerne benytte sig af spørgeskemaundersøgelser, når de skal finde ud af, om der mobbes. Som noget nyt tilbyder det sjællandske analyseinstitut Bureau 2000 et program, der er afprøvet i flere daginstitutioner, og som hurtigt kan omsætte elevers og forældres mange svar til overskuelige grafer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























