Midterpartier skuffet over VK-oplæg

Venstre og de Konservatives valgoplæg får knubbede ord med på vejen både fra de andre borgerlige partier og fra regeringen. Ifølge Venstre og Det Konservative Folkepartis plan skal en borgerlig regering således bruge de første 100 dage på sundhed, ældre, rets- og udlændingepolitik. Kristeligt Folkeparti og CD afviser dog blankt de foreslåede stramninger på udlændingeområdet, mens Dansk Folkeparti mener, at oplægget ikke er vidtrækkende nok på netop dette område. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kalder oplægget for valgflæsk. Med bred pensel Kristeligt Folkepartis leder, Jann Sjursen, konstaterer, at VK-oplægget er "malet med en rimelig bred pensel", så mange vil kunne erklære sig enige i det meste, hvis man pillede lidt af det ideologiske sprogbrug væk. Bortset fra udlændingedelen altså. Og så savner Jann Sjursen et bud på, hvor pengene skal komme fra, ligesom der mangler et bud på, hvad Venstre og de Konservative virkelig vil. CDs leder, Mimi Jakobsen, er heller ikke imponeret af VK-oplægget. Hun efterlyser bud på finansieringen og forbedringer for husejerne, ligesom der lyder et nej til ændringer af udlændingeloven. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, roser stramningerne på retsområdet, men kalder stramningerne i udlændingepolitikken for "en helt uforpligtigende og løs tilkendegivelse". Den hårdeste kritik kommer fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. »Jeg konstaterer bare, at hver gang Venstre og Konservative åbner munden i øjeblikket, så koster det penge«, siger socialminister Henrik Dam Kristensen (S), som heller ikke giver meget for fritvalgs-tanken. »Hvis der skal være reel valgfrihed, så skal der også være en overkapacitet. Er det en fornuftig måde at bruge pengene på, spørger Henrik Dam Kristensen. Økonomiminister Marianne Jelved (R) kalder det "utroligt arrogant" overfor vælgerne, at valgoplægget ikke rummer bud på finansieringen. Ifølge Marianne Jelved øger planen de offentlige udgifter, så den kan kun finansieres ved at hæve skatterne eller spare på de offentlige udgifter. »Nu mangler offentligheden svar på finansieringen. Indtil der kommer et konkret svar på det, er der kun én mulighed: Det er skattestigninger. Alene et skattestop vil alt andet lige kræve et udgiftsstop. Efterhånden er der ved at tegne sig et billede, hvor det ser ud, som om Venstre og de Konservative påstår, at de kan finansiere stigende udgifter ved skattelettelser. Det kan jeg sige på forhånd, at det er ikke muligt, uanset hvordan man regner på det«, siger hun. Skal lige have tid Både Anders Fogh Rasmussen og den Konservativ leder, Bendt Bendtsen, tager dog afslappet på kritikken - selv fra CD og Kristeligt Folkeparti. »Åh, nu skal de bare have tid til at læse det igennem, lyder det fra Bendt Bendtsen. Den konservative leder understreger, ligesom Anders Fogh Rasmussen, at penge til forbedringerne vil blive fundet - krone for krone - i forbindelse med, at de to partier om kort tid præsenterer deres forslag til næste års finanslov. Penge fra u-landene Anders Fogh Rasmussen røber dog allerede nu, at pengene til sygehusene skal findes på ulandsbistanden, mens de ekstra penge til den foreslåede forlængelse af barselsorlov skal hentes fra aktiveringen af ledige, og så skal de ekstra penge til de ældre skaffes ved at nedlægge en række råd og nævn. Begge de borgerlige partiledere erkender dog, at der stadig ikke er fodslag på skatteområdet. Selv om de begge hævder hurtigt at kunne blive enige om en fælles skattepolitik - efter et folketingsvalg - så ønsker Venstre i dag et skattestop, mens de Konservative vil sænke skatten.