Udlændingestyrelsens brug af dna-test ved især somaliske familiesammenføringer har ført til et markant fald i forsøgene på at snyde myndighederne. Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at mens to trediedele af de påståede somaliske familieforhold i 1997 viste sig at være falske, drejer det sig i dag om under ti procent, skriver Berlingske Tidende. Dna-test blev for alvor taget i brug i 1997 efter udbredt mistanke om, at især somaliske flygtninge forsøgte at få venner og deres børn til landet ved at foregive, at de var familiemedlemmer. Den første opgørelse viste sig at bekræfte mistanken. Ud af 41 ansøgninger om familiesammenføring byggede de 29 på urigtige oplysninger. Allerede året efter - i 1998 - var tallet faldet til 20 procent, da det påståede slægtskab i 21 ud af 105 sager viste sig at være falsk. Faldet fortsatte i 1999, da der blev givet forkerte oplysninger i 17 ud af 75 sager. Tallene for år 2000 er endnu ikke opgjort. »Men af de 135 ansøgninger, der er undersøgt, er det klart vurderingen, at vi kommer ned under ti procent. Der er tale om et voldsomt fald, og det viser sig, at der er et aftagende behov for disse test«, siger underdirektør i Udlændingestyrelsen, Andreas Monberg, til Berlingske Tidende.
Dna-test bremser asylfup
Lyt til artiklen
