Ønskes: lov om mobning

Politiken søndag: Selv om der for bare 14 dage siden blev ringet ind for en ny lov, der skal højne miljøet i danske skoler, erklærer både forældre og lærere loven uegnet som værktøj i kampen mod mobning. Det sker samtidig med, at en undersøgelse dokumenterer mobningens livslange virkning. »Mobning står ikke direkte nævnt i den nye lov om undervisningsmiljø, og det er en skam, for så bliver det ikke en forpligtelse for den enkelte skole, og det er svært at stille en skoleinspektør til ansvar, hvis der er problemer med mobning«, siger Jørgen Stampe, formand for Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg. Med den opsang til lovgiverne er lærerne helt på linje med forældrene. Formand for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, mener heller ikke, at den nye lov er et effektivt våben i kampen mod mobningen. »En lov i sig selv løser ikke noget, fordi den forbyder mobning. Men en mere præcis understregning af mobning som problem i lovteksten ville sætte mobning på dagsordenen, og ingen skoler kunne undgå at overveje, hvad de vil gøre for at forhindre problemerne«, siger forældreformanden. Både forældre og lærere skeler i høj grad til anti-mobningspolitikken i Norge og Sverige, som i begge lande er formuleret i lovparagraffer. »Om vi kan lide det eller ej, så halter vi voldsomt bagefter i indsatsen mod mobning, og det skyldes den danske tradition med større selvstyre. I denne sag er jeg villig til at sælge selvstyret til fordel for en central indsats«, siger Jørgen Stampe. Den samlede og centrale kamp mod mobning er også nødvendig set med skoledirektørernes øjne, men formand for Skoledirektørforeningen Bjarne Pedersen finder ikke, at lovgivning er den rette vej at betræde. »Man skal ikke overlade kampen mod mobning til den enkelte lærer. Uanset hvor kvalificeret og god læreren er, skal arbejdet med ordentlige værdier og omgangsformer gennemsyre hele skolesystemet«, siger formanden, som helst ser kommunalbestyrelsen eller i hvert fald skolebestyrelsen tage problemet op. »Der er sket et skred i omgangsformerne i skolen. Vi har ikke alene fået fri porno i Danmark, vi har også fået frie omgangsformer og frit sprog. Gadens og hjemmets sprog flyder ind i skolen, og det dur ikke. Skolen må gå foran med et sæt adfærds- og ordensregler, hvor man ikke tolererer, at man taler dårligt til hinanden«, siger han. Den nye undersøgelse er udarbejdet af dr.phil. Per Schultz Jørgensen sammen med lektor Pernille Due fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, og den bygger på 5.000 skoleelevers egne oplevelser. Otte procent af børnene bliver mobbet hver eneste uge, og de dårlige oplevelser smitter af på resten af deres tilværelse. Forskerne deler de udsatte børn op i to grupper: de, som finder sig i overgrebene som rene ofre, og de, som driller tilbage og er en slags både-og-ofre. »De to grupper svarer nogenlunde ens, når det gælder forældre og lærere, men de oplever forholdet til andre børn meget forskelligt. De rene ofre bliver ramt utroligt hårdt på deres selvværd. Til gengæld er de mere tilbøjelige til at føle, at de trods alt hører lidt til, og de har lettere ved at få medynk og dermed kontakt med nogen. Både-og-ofrene beskytter deres selvopfattelse ved at tage til genmæle, men de har meget sværere ved at få venner«, siger Per Schultz Jørgensen.