Flugten fra folkeskolen overdrives

Politiken fredag: Der eksisterer ikke længere en folkets skole. Forældre fravælger folkeskolen og flytter deres børn til privatskoler i hobetal. Det billede tegnes ofte af udviklingen i folkeskolen. Men udviklingen er ikke så eksplosiv, når tallene granskes nøjere. Ifølge Undervisningsministeriet havde folkeskolen i skoleåret 1988-89 knap 90 procent af alle elever, mens samme tal for skoleåret 1999-2000 var 88 procent. »Vi sidder ofte og griner, når medierne taler om elevflugt fra folkeskolen. For i virkeligheden er der blot tale om, at vi har beholdt vores markedsandel«, siger Cecil Christensen, kontorleder i Dansk Friskoleforening, fællesforeningen for 230 af de i alt 450 skoler, der findes under friskoleloven. Han henviser til, at de frie grundskoler - i daglig tale privatskoler - har haft et stigende elevtal, men at det samlede antal elever også er gået frem. Og at fremgangen hos de frie grundskoler især satte ind midt i 1990erne, hvor de store årgange begyndte at nå skolealderen. Fremgangen på godt to procentpoint i de sidste ti år, er ifølge Dansk Friskoleforening især sket i de større byer. Kontorleder Cecil Christensen mener, at det skyldes, at forældre ønsker at vælge skole efter den faglige profil. Og at mange ønsker skoler af en overskuelig størrelse, og så vinder friskolerne, der oftest er mindre end folkeskolerne. Social opdrift En anden årsag er, at flere forældre af anden etnisk baggrund vælger friskoler. »Indvandrerforældre udgør en temmelig stor del af stigningen. Knap 10 procent af vores elever har indvandrerbaggrund. Forældrene søger dels deciderede indvandrerskoler, men også katolske skoler i ønsket om, at deres børn vokser op i en religiøst præget kultur«, siger Cecil Christensen, der ser udviklingen som tegn på et ønske om social opdrift blandt forældrene. En del af udviklingen skyldes desuden nye frie grundskoler i mindre provinsbyer og nye skoler i landsbyer, hvor den lokale folkeskole er blevet lukket. Danmarks Lærerforening er tilfredse med tallene og mener, at folkeskolen står distancen, som formand for Pædagogiske Udvalg, Jørgen Stampe, udtrykker det. »Med den megen snak om individualisme, og om, at de unge forældre ser skolen som et forbrugsgode frem for et fælles anliggende, er det positivt, at der stadig eksisterer en fællesskabets skole«, siger Jørgen Stampe. Inspirerende Han understreger, at det er en god idé, at friskolerne eksisterer. Det sikrer inspiration til folkeskolerne, og giver forældrene muligheden for at vælge. Friskolernes fremgang skal dog tages alvorligt. »Tallene tyder på, at kvaliteten i folkeskolen er god. Men politikerne bør ikke bare se til, men sikre, at kvaliteten i folkeskolen fastholdes, ved at sikre gode vilkår der«, siger Jørgen Stampe, som mener, at ambitionen skal være, at 10 procent af eleverne går i friskole. Tallet i sidste skoleår var 12 procent.