Amnesty presser Danmark

Politiken søndag: For første gang nogensinde er Amnesty International parat til at bruge sit omfattende materiale om menneskerettighedskrænkelser til det ene formål at få en navngiven person - Carmi Gillon - retsforfulgt. Dermed bliver Gillon det første eksempel på en ny strategi, som Amnesty vil stadfæste på organisationens internationale generalforsamling i Senegal senere i denne måned. Fremover vil organisationen i afgørende sager ikke kun nævne ofrene for krænkelser af menneskerettighederne, men også hvem der stod bag dem - lige fra hvem der beordrede krænkelserne på øverste niveau, til de personer, der udførte dem på laveste niveau. Amnesty begrunder den nye strategi med, at specielt efter anholdelsen i London af Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet er udviklingen gået i retning af at få retsforfulgt krænkere af menneskerettighederne. »Langt de fleste regeringer i verden har skrevet under på blandt andet FNs torturkonvention, der pålægger regeringerne at undersøge og retsforfølge folk, som mistænkes for at have overtrådt konventionen. Nu gælder det om at holde regeringerne fast på deres ansvar, og det er i den sammenhæng, at vi vil bruge Gillon som eksempel«, siger ledende politisk medarbejder på Amnestys hovedkontor i London Anne FitzGerald. Frank Jensen får brev Derfor vil justitsminister Frank Jensen (S) i morgen modtage et brev fra Amnesty International, hvor organisationen opfordrer regeringen til at indlede en undersøgelse mod ham, når han ankommer til Danmark - angiveligt senere i denne måned. »Den danske regering har sagt, at den ikke kan retsforfølge Carmi Gillon på grund af hans diplomatiske immunitet. Men derfor kan regeringen godt indlede en undersøgelse, der kan fastslå, hvad han kan anklages for, den dag han ikke har immunitet længere«, siger generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty, Lars Normann Jørgensen. I brevet til Frank Jensen vil Amnesty også vedlægge to rapporter, der ifølge organisationen dokumenterer omfanget af den tortur, Carmi Gillon var ansvarlig for, da han var chef for den israelske sikkerhedstjeneste. Blandt andet var det en udbredt forhørsmetode at ryste en fanges hoved kraftigt frem og tilbage, hvilket førte til, at en 30-årig mand døde. Herefter skulle Gillon personligt godkende brugen af denne metode i hvert enkelt tilfælde, hvilket han tilsyneladende gjorde i stor stil. Rapporterne dokumenterer også, hvordan sikkerhedstjenesten under Gillons ledelse brugte læger til at sikre sig, at fanger ikke fik synlige mærker af torturen. Når Gillon ankommer til Danmark, vil Amnesty udsende en international udtalelse, der vil fastholde den danske regerings forpligtelse til at iværksætte en undersøgelse i henhold til FNs torturkonvention. Justitsminister Frank Jensen afviser umiddelbart at indlede en undersøgelse. »Når jeg får henvendelsen fra Amnesty, vil jeg naturligvis se på den, men umiddelbart har jeg vanskeligt ved at se fornuften i at igangsætte en sådan undersøgelse, som ville få karakter af en strafferetlig efterforskning, uden at det kan føre til en straffesag mod Carmi Gillon«, siger han.