Kamp om lærerne i de små klasser

Politiken mandag: Eleven er i centrum. Sådan lyder det i hvert fald i folkeskoleloven. Men for mange af de nye skolestartere bliver der kamp om lærernes gunst. Børnene kan i snit regne med at få to minutters opmærksomhed per lektion. Samtidig er der mange steder skåret i ressourcerne til tolærer-ordninger hos de små begyndere i børnehaveklasse og 1. klasse, og i København afskaffes desuden fra dette skoleår samarbejdet mellem pædagoger og lærere i de små klasser. Kombinationen af højere klassekvotient og mindre støtte forringer skolestarten mærkbart, mener skolefolk. »Der er grænser for, hvor længe et lille barn kan vente på hjælp. Vi mærker, at mange børn bliver skuffet, selvom de har glædet sig meget til at komme i skole, for de føler ikke, at de bliver set«, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening, om følgerne for det enkelte barn. Udsigten til en højere klassekvotient viser sig i en rundspørge til landets store kommuner. Det er ud over København Odense, Aalborg og Århus, og det er ikke kun de københavnske elever, der må tage til takke med en beskeden lærerkontakt. Konstant forringelse »Det er mit indtryk, at tolærer-timer er på voldsom retur, og det udhuler muligheden for at give de helt små et optimalt skolestartsforløb«, siger Niels Munkholm Rasmussen, der er formand for Lærerforeningen i Odense. Samme melding lyder fra hans kollega Jette Jensen i Århus, som konstaterer en konstant forringelse af indskolingsforløbet for de mindste. »Først havde vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger i de mindste klasser, hvor der var afsat et fast timetal i et bestemt antal uger årligt. Men den ordning stoppede og blev erstattet af tolærer-ordningen. Men nu er den også på vej ned«, siger hun. Set med kommunale briller kommer udviklingen med flere børn i de små klasser i hovedparten af landets kommuner ikke overraskende. Den er nærmest bestilt. Efter aftale med regeringen skal kommunerne nemlig nedsætte udgiften pr. elev for i de kommende år at klare en tilgang på 100.000 ekstra elever. »Hvis vi skal have råd til at lave en ordentlig folkeskole for de mange nye børn og dem, som allerede går der, skal der flere børn i klasserne. Det er nemlig væsentlig billigere at sætte et par ekstra børn ind i en klasse end at oprette nye klasser, som kræver egne lokaler og lærere«, siger formand for Kommunernes Landsforenings (KL) skoleudvalg Else Købstrup (V). Gennemsnitsprisen for en folkeskoleelev er da også faldet i de senere år, men ifølge afdelingsdirektør i KL Niels Bertelsen er det ikke sket så hurtigt, som regeringen ønskede: »Faldet er ikke stort nok til at glæde Finansministeriet, men rigeligt til at genere lærerforeningen«. I år koster en gennemsnitlig elev 39.298 kroner. Den generelle klassekvotient, hvor alle klasser indgår, falder fortsat. Fra 2000 til 2001 fra 19,79 elever pr. klasse til 19,50. Det skyldes, at de ældste børn i 8., 9. og 10. klasse stammer fra mindre årgange. Billedet af den skrabede skolestart står i skærende kontrast til Undervisningsministeriets nye pjece 'Skolestart', som netop er sendt ud til samtlige skoler i landet. Her fastslås det, »at en god skolestart er afgørende for barnets lyst og vilje til at lære og indgå aktivt og engageret i skolens fællesskab«.