Ekstra skub til 1.000 unge

Politiken mandag: Slut med at røre rundt i aktiveringssuppen. De sidste 1.000 unge københavnere under 25 år, som stadig hænger på kontanthjælp, skal have det et ekstra, afgørende skub ud på arbejdsmarkedet. »Det er en falliterklæring, hvis vi i en periode med opsving og vækst i København bare lader toget køre og efterlader de svageste på perronen. Derfor må vi gøre en ekstra indsats for at få de sidste med«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) som argument for, at han nu sammen med sin sociale borgmesterkollega Winnie Larsen-Jensen (S) og Københavns Erhvervsråd i løbet af de næste par uger strikker et særligt forløb bestående af arbejde og uddannelse sammen til 1.000 unge. »Aktiveringssystemet, som jo har fjernet hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne i København - vi har i dag med de 1.000 unge kun en tiendedel i forhold til for blot få år siden - har spillet fallit over for denne gruppe. Der må andre midler til, og vores kontakter til erhvervslivets organisationer viser, at de er oprigtigt interesserede i at medvirke«, siger overborgmesteren. De nye tilbud til kontanthjælpsmodtagerne bliver en blanding af et puf i ryggen og en gulerod foran næsen. Der bliver hverken tale om pisk eller trusler om at lukke for kontanthjælpen, hvis kontanthjælpsmodtagerne ikke makker ret og tager imod tilbuddet. »Det er for fattigt at true sig igennem over for denne gruppe, som har en række andre problemer end blot det at stå uden for arbejdsmarkedet«, siger Kramer og peger på, at en del af dem har været på kant med loven og to tredjedele af gruppen er vokset op i indvandrerfamilier. Ryggen til systemet For socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S) er netop samarbejdet - helt konkret omkring den enkelte unge - afgørende for succes. »Mange i denne gruppe har vendt systemet ryggen og er trætte af velmenende pædagoger og sociale mennesker, men vi ved fra mindre projekter, at de mennesker, de unge møder ude i den virkelige verden på byggepladsen eller i skuret, faktisk kan motivere og påvirke dem til at passe arbejdet og tage en uddannelse«, siger borgmesteren, som understreger, at målet er varig tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke endnu et projekt med forbigående beskæftigelse. »Vi ved, virksomhederne er sultne efter ung arbejdskraft, så hvis vi ikke griber chancen nu, så taber vi den for altid. Og vi taber også de unge, og så ender de som førtidspensionister«, forudser hun. Kommunens tilbud til de virksomheder, som tager en ung i deres brød, er at bakke op socialt og i øvrigt klare en masse af det nødvendige papirarbejde. »Vi strikker en individuel kontrakt sammen for den enkelte, for faktisk er der ikke tale om en gruppe på 1.000, men om 1.000 individer med hver sit sæt af problemer - sociale, uddannelsesmæssige og sproglige«, siger hun, der forestiller sig, at virksomheden som kommunal modydelse for at give en ung arbejde bliver udstyret med et døgnåbent mobilnummer til en medarbejder. »Kniber det så med at komme i gang, kniber det med at møde om morgenen, kniber det med omgangstonen - ja, så træder vores medarbejder til og hjælper virksomheden«, siger Winnie Larsen-Jensen. Borgmesteren skønner den kommunale udgift til et sted mellem fem og ti millioner kroner. »Det er da selv i Københavns Kommune en sjat, men alternativet er både dyrt og uhyggeligt, hvis vi ikke får lært disse unge, at arbejdslivet og det øvrige samfund også har noget til dem«, siger hun.