Politiken tirsdag: Den svenske anklagemyndighed mener, at der er så belastende materiale mod de danske betjente, som på egen hånd tog til Sverige i april for at overvåge demonstranter, at der nu indledes en egentlig efterforskning i sagen. »Det materiale, som allerede findes i sagen, har en sådan karakter, at vi har besluttet at indlede en efterforskning om ulovlig efterretning«, siger anklager Olle Måntan, Malmø. Ifølge anklageren er det endnu ikke besluttet at sigte nogen af de tre danske betjente, selv om de har erkendt, at de stik imod deres ordrer tog til Malmø under det uformelle topmøde 20.-21. april i år. »Men det kan komme senere. De kan også afhøres uden en egentlig sigtelse«, siger Olle Måntan. Den øverste anklager i Sydsverige, Sven-Erik Alhem, siger, at der med anklagemyndighedens beslutning nu er grundlag for at antage, at der har fundet ulovlig efterretning sted. Strafferammen er fra bøde til et års fængsel: »Efterforskningen skal så afgøre, om det er nok til en egentlig tiltale«, siger han. Også statsadvokaten i København har nu bedt Københavns Politi om en forklaring på, hvad de tre betjente lavede i Sverige, men regner ikke med at foretage sig yderligere, fordi den svenske anklagemyndighed er i gang. De tre betjente var medlemmer af dokumentationsgruppen ved Københavns Politi, Task Force Charlie, der bl.a. har fotograferet aktivister ved demonstrationer og optøjer, så politiet kunne dokumentere eventuelle ulovligheder. De tre betjente samt deres gruppeleder vil ikke fremover få lov til at deltage i den slags dokumentationsarbejde. Og Task Force Charlie blev nedlagt som en direkte konsekvens af de tre danske betjentes skovtur til Sverige. De tre betjente og deres gruppeleder havde ifølge ledelsen ved Københavns Politi udtrykkeligt fået at vide, at de under topmødet i Malmø kun måtte arbejde på dansk side, hvor man frygtede uroligheder. Flere delegationer fra EU-ansøgerlande boede i København under mødet i Malmø. Sagen opstod, da næstformanden for Folkekampagnen Sverige ud af EU, Marcus Hägström, politianmeldte en dansker, der meget aggressivt havde forsøgt at tage hans kamera fra ham. Angiveligt fordi Marcus Hägström havde fotograferet de danske betjente i aktion i Malmø. Men Hägström nægtede at aflevere sit kamera, og danskeren måtte trække sig tilbage. Samtidig sendte Folkekampagnen en klage til Justitiekanslern, der holder øje med, at svenske myndigheder overholder loven. Justitiekanslern bad anklagemyndigheden om en orientering, og det har nu ført til beslutningen om efterforskning. Chefkriminalinspektør Kai Vittrup, Københavns Politi, tager beslutningen til efterretning. Han vil ikke kommentere, om en eventuel fængselsdom til betjentene vil betyde fyring. »Nu må vi klappe hesten og spise brød til og se, hvad det ender med«, siger han. Også svensk politis samarbejde med de danske betjente bliver genstand for en undersøgelse. Anklager Kristian Augustsson, der siden de voldsomme uroligheder i Malmø har ledet undersøgelser mod politiet, skal finde ud af, om svenske betjente har handlet i strid med loven ved at samarbejde med de tre danske betjente. For eksempel ved at videregive informationer og tillade, at de bevægede sig bag politiafspærringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























