Politiken torsdag: Mens eleverne gerne jubler, når fysiktimen torsdag eftermiddag bliver aflyst, så er begejstringen til at overse blandt forældre og lærere. For det sker alt for tit, at eleverne bliver sendt hjem eller har fritimer, hvilket betyder, at kun de færreste skoler reelt er i stand til at give eleverne de 200 undervisningsdage om året, som de har krav på ifølge folkeskoleloven. Det mener forældreorganisationen Skole og Samfund, der repræsenterer 90 procent af alle skoler i Danmark. Organisationen har netop skrevet rundt til samtlige skolebestyrelser og opfordret dem til at forlange månedlige opgørelser over aflyste timer fra deres skoleledelse. Kræver ressourcer »Vi hører hele tiden fra forældre, der er utilfredse med, at deres børn meget tit bliver sendt hjem. Det kræver ressourcer at have en ordentlig vikardækning på skolerne, men vi oplever, at kommunerne er uvillige til at løse problemet, når det ikke drejer sig om håndfaste problemer som skimmelsvamp eller forældede skolebøger«, siger formand Thomas Damkjær Petersen. De konkrete data skal bruges til at tegne et præcist billede af problemets omfang og dermed også til at overbevise politikerne om, at der skal hældes flere penge i skolernes vikarkasser. Lærere bakker op Danmarks Lærerforening (DLF) støtter initiativet. »Det er et stort problem på mange skoler, fordi vikarkontiene er det nemmeste sted for kommunerne at spare«, siger Karsten Holst, medlem af forretningsudvalget. Han henviser til en undersøgelse fra sidste år, hvor 200 skolebestyrelser skulle give karakterer til skolernes drift og undervisning. Her scorede vikarordningerne kun et syv-tal. KL: Ikke skåret ned I Kommunernes Landsforening anerkender man problemet. Men afviser, at det handler om manglende ressourcer. »Det er ikke mit indtryk, at vikarkontiene generelt er blevet skåret de senere år. Jeg tror snarere, at skolernes hovedproblem er at finde kvalificerede vikarer. Især i de ældste klasser. Det giver jo ingen mening at sætte en glad ungersvend med studentereksamen ind i en 9. klasse og bede ham undervise i fysik, hvis han ikke har en bjælde forstand på fysik«, siger uddannelses- og kulturdirektør Niels Bertelsen. KLF: Der er skåret ned Den forklaring duer ikke i København, påpeger Københavns Lærerforening (KLF). Foreningen tæller cirka 70 skoler i København og har ikke svært ved at tiltrække arbejdskraft. Problemet er penge. »Samlet set er midlerne for små. Hvis en skole bliver ramt af langtidssygdom, så er der simpelthen ikke penge nok til vikardækning. Det er helt urimeligt, at eleverne kommer til at savne en masse undervisning, da kravene til dem jo er store i dag«, siger KLFs formand Jan Trojaborg. Eleverne: Noget svineri Også eleverne er dybt utilfredse med de mange aflysninger. »Det er noget svineri over for eleverne, for man kræver af os, at vi tager vores skolegang seriøst. Men det, vi oplever, er, at det hele kan være lidt lige meget«, siger Thue Quist Thomasen, formand for Danmarks Elevorganisation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























