Punktum for Plejebosagen

Politiken fredag: Patientklagenævnets afgørelse i Plejebosagen bliver tilsyneladende det sidste punktum i den langvarige sag om 22 dødsfald på plejehjemmet Plejebo i København. Nævnet har netop truffet afgørelse i sine undersøgelser af 16 af de 22 dødsfald, men hverken Sundhedsstyrelsen eller anklagemyndigheden mener, at påtalerne fra nævnet vil få nye konsekvenser for de personer, som er indblandet i sagen. Patientklagenævnets påtaler er kun i begrænset omfang kendt af offentligheden. Nævnet har besluttet at hemmeligholde dem, og kun en enkelt pårørende har valgt at stå frem med afgørelsen i en sag, der vedrører hans afdøde mormor. Og beslutningen om hemmeligholdelse bliver taget op i Folketingets sundhedsudvalg, siger sundhedsminister Arne Rolighed (S). »Udvalget skal i september se på hele patientklagesystemet. I den forbindelse vil vi også se på, om det er rimeligt, at afgørelsen i en sag af så stor offentlig interesse ikke bliver offentliggjort«, siger sundhedsministeren. Arne Rolighed ønsker ikke at kommentere selve sagen yderligere, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet. Påtaler mod flere Ifølge Berlingske Tidende indeholder Patientklagenævnets afgørelser påtaler både mod den daværende forstander for Plejebo, den plejehjemsassistent, der oprindelig var sigtet for 22 tilfælde af manddrab og lægen, som var sigtet for uagtsomt manddrab. Sigtelsen mod plejehjemsassistenten blev siden opgivet af politiet, mens lægen i retten blev idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af lægelovens paragraf 18, der taler om »grov forsømmelse eller skødesløshed«. »Patientklagenævnets afgørelse giver ikke Sundhedsstyrelsen anledning til at foretage sig yderligere i forhold til enkeltpersoner«, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Michael von Magnus. Sundhedsstyrelsens vurdering bygger blandt andet på, at hele Plejebosagen ligger før den stramning af loven om lægers autorisation, som trådte i kraft sidste sommer. »Uden at kommentere den konkrete sag kan jeg sige, at man efter den gamle lov kun kunne inddrage en læges autorisation, hvis den pågældende udgjorde en »fremadrettet fare« for patienterne. Efter den nye lov er adgangen til at inddrage en autorisation bredere og kan have et adfærdsregulerende sigte af hensyn til patientsikkerheden«, siger Michael von Magnus. Det var Sundhedsstyrelsen, som i november 1999 bad Patientklagenævnet vurdere materialet fra Plejebosagen. Samtidig blev politiet orienteret om styrelsens egen vurdering af sagen. På den baggrund mener politiets anklager i Plejebosagen, Michael Jørgensen, heller ikke, at Patientklagenævnets kritik giver grundlag for at genoptage sagen ved domstolene. »Der er ikke noget nyt i sagen. Det var præcis det samme materiale, der lå til grund for afgørelsen i byretten«, siger Michael Jørgensen. Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, kritiserer, at Patientklagenævnet overhovedet er gået videre med sagen efter at retten havde truffet sin afgørelse. Han mener, at sagen på den måde er kørt baglæns. »Den rigtige vej for en sag om overtrædelse af lægeloven er først Patientklagenævnet, som så kan sende den videre til anklagemyndigheden, hvis det er nødvendigt«, siger Jesper Poulsen. Specialkonsulent i Patientankenævnet Thomas Anker-Møller er uenig: »Domstolens behandling af sagen og vores overlapper ikke hinanden«, siger Thomas Anker- Møller. »Vi har ikke beskæftiget os med de aspekter, som kunne give anledning til en straffesag, for dem var politiet jo allerede i gang med. Vi har taget stilling til, om de involverede personer har handlet sundhedsfagligt korrekt - herunder også personer, som ikke var omfattet af straffesagen«, siger han. Det betyder, at Patientklagenævnet i sagen mod lægen ikke har set på den omtalte paragraf 18 i lægeloven, men kun på den mildere paragraf 6, der handler om, at en læge er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Holdes hemmelig Patientklagenævnet nægter imidlertid at oplyse indholdet af kritikken med henvisning til, at afgørelser fra nævnet kun offentliggøres i anonym form. »Og det kan ikke lade sig gøre i denne sag, fordi parterne allerede har været så meget fremme i pressen, at der kan sættes navn på dem«, siger Thomas Anker-Møller. Er det ikke urimeligt at hemmeligholde afgørelsen netop i en sag af så stor offentlig interesse?

»Det kan man sige, og netop derfor har vi også spurgt parterne - det vil sige de indklagede personer - om de vil acceptere en offentliggørelse. Det er op til dem, fordi loven om offentlighed i forvaltningen ikke giver aktindsigt i personalesager for offentligt ansatte«, siger Thomas Anker-Møller. Formanden for Patientforeningen Danmark, Marianne Thomsen, mener til gengæld, at netop den store offentlige omtale af sagen taler for en offentliggørelse af Patientklagenævnets afgørelse. »Det ville være mest betryggende og kunne måske også være med til at afdæmonisere hele sagen. Som det er nu, står vi tilbage med en masse gisninger«, siger Marianne Thomsen. »I øvrigt har Patientklagenævnet tidligere anonymt offentliggjort afgørelser om en bestemt plastikkirurgisk klinik, som alle kendte navnet på. Så der er tilfælde, hvor det har kunnet lade sig gøre«.