Boligmangel spolerer studiestart

Unge studerende på boligjagt, Foto: Kim Agersten
Unge studerende på boligjagt, Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Politiken fredag: Den akutte mangel på boliger til studerende betyder, at mange får en dårlig start på de videregående uddannelser. Manglen på tag over hovedet øger risikoen for, at nye studerende må gå første år om, skifter uddannelse eller helt holder op med at studere. Det siger studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet. Han leder by- og boligminister Lotte Bunds-gaards Ungdomsboligråd, der rådgiver ministeren om boligsituationen for de studerende. »Det er i forvejen svært nok at starte på universitetet. At stå uden bolig vil for nogle betyde, at de løber sur i studierne, og det kan i yderste konsekvens medføre, at de helt opgiver at studere - stort set inden de er kommet i gang«, siger Jakob Lange. Han peger på, at det meste af de nye studerendes hverdag foregår ved skrivebordet med hovedet begravet i videnskabelig litteratur. At stå uden en fast hjemmebase øger det stress, man føler, når man begynder på en videregående uddannelse. »Vi har ikke været ude at spørge folk. Men vi ved af erfaring, at boligmanglen rammer 10-15 procent af de nyoptagne«, siger Jakob Lange. En øm fase For Københavns Universitet alene svarer det til 500-800 studerende. Afdelingsleder i Studenterrådgivningen i hovedstadområdet, Susanne Springborg, kalder perioden omkring studiestart for en »øm fase«. Der er ikke mange ting, der skal gå galt, før de studerende klapper bøgerne sammen og gemmer dem væk i et klædeskab. »For mange studerende er springet fra det trygge gymnasium med faste rammer til det mere selvstændige universitetsstudium en meget stor omvæltning. Skal de så derudover forholde sig til ikke at have noget sted at bo, er det en ekstra unødig belastning, der kan få læsset til at vælte for nogle«, siger Susanne Springborg. Ingen hjælp at hente Studerende med boligproblemer stormer dog ikke Studenterrådgivningen. Men det kan skyldes, at de unge ved, at rådgiverne alligevel ikke kan hjælpe dem med en bolig. Så der kan sagtens være et problem, mener Susanne Springborg. »Behovet for en bolig er meget basalt. At have et stabilt ståsted, hvor ens verden går ud fra, er et lige så almentmenneskeligt behov som behovet for at få noget at spise. Den dårlige boligsituation er et unødigt pres at lægge på de unge, når man samtidig fra statens side ønsker, at flere og flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse, og helst så hurtigt som muligt«, siger Susanne Springborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her