Opgør om dansk støtte til Balkan

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: Danmark strittede imod, da Verdensbanken i foråret besluttede at give de billigst mulige lån til genopbygning af det krigshærgede Jugoslavien. Både Danmark og Norge var betænkelige ved at give reformstyret i Beograd samme vilkår som verdens fattigste lande. Fremtrædende oppositionspolitikere kræver nu en redegørelse og vil også have hele Jugoslaviens-hjælpen op i Det Udenrigspolitiske Nævn. Oplysningerne kommer efter Politikens afsløring af, at Danmark i fire uger slet ikke var på listen over de lande, der på en konference i Bruxelles 29. juni lovede Jugoslavien 11,56 mia. kr. i år til reformer og genopbygning. »Man kan kun konstatere, at regeringen i virkeligheden har gjort, hvad den kunne for at forhindre, at Serbien fik noget som helst«, siger Per Stig Møller, udenrigsordfører for de konservative. SF-formand Holger K. Nielsen kalder regeringens opførsel uholdbar og foreslår, at Balkanhjælpen løftes væk fra udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R). »Der tyder på at være et mønster i det her - efter smøleriet om pengene fra donorkonferencen. Det er udtryk for, at man i Udviklingsministeriet modarbejder eller i det mindste prioriterer hjælpen til Serbien meget lavt«, siger Holger K. Nielsen. Også Venstre er stærkt kritisk over for regeringens linie i sagen. Anita Bay Bundegaard siger, at »Danmark på ingen måde blokerede for Jugoslavien«, da reformstyret i Beograd fik bevilget ca. 4,6 mia. kr. af de såkaldte IDA-lån, der er rentefrie. »Det endte med, at vi stemte for«, siger hun. Men op til beslutningen var Danmark imod. Uenigheden kom frem på et møde mellem de nordiske og baltiske lande, der har et fælles medlem af Verdensbankens ledelse. Ifølge Politikens kilder var både Danmark og Norge betænkelige ved at give Jugoslavien adgang til IDA, der er Verdensbankens lånekontor for verdens 79 fattigste lande. »IDA-lån skal gå til de fattigste, ellers bliver det let en glidebane, hvor lande, der klarer sig bedre, også får«, siger Anita Bay Bundegaard. »Da Jugoslaviens IDA-status er tidsbegrænset, tror vi, at faren for at de fattige lande i Afrika skal blive trængt ud, er overdrevne«, siger Fredrik Fällman, talsmand for den svenske finansminister Bosse Ringholm. Ringholm er som Anita Bay Bundegaard medlem af Verdensbankens øverste råd. For Sverige var det afgørende argument, at Jugoslavien fra Verdensbanken kun kunne få glæde af IDA-lån: »Udlån på hårdere vilkår ville være blevet ædt op af jugoslavisk betaling af gammel gæld til Verdensbanken«, siger talsmanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her