Ifølge Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), er det forkert, at der skal trækkes flere job væk fra København for at mindske det stadig voldsommere trafikpres på hovedstaden. Den melding fremsatte formanden for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V) mandag i Politiken. »Men al erfaring viser, at hvis der kommer nye job i Københavns Centrum, vil de fleste bruge cyklen eller bussen mellem hjem og arbejde. Hvis jobbene derimod flytter længere ud i regionen, er det meget sikkert, at de ansatte vil benytte sig af bilen for at komme på arbejde«, siger Kramer Mikkelsen. Argumentationen understøttes af oplysninger fra overborgmesterens kontor. De siger bl.a., at når arbejdspladserne flytter fra den indre by til andre dele af hovedstadsområdet, stiger andelen af de ansatte, der bruger bil, fra mellem 10 og 25 pct. til mellem 40 og 85 pct., afhængigt af arbejdspladsens placering i forhold til de større stationer. »Det grundlæggende problem i hovedstadsområdet i denne sammenhæng er den alt for spredte by med de alt for lave udnyttelsesgrader i byggerier, der ligger alt for langt fra stationerne«, hedder det i redegørelsen fra overborgmesterens kontor. Jens Kramer Mikkelsen har store forventninger til, at den kommende metro i København vil indvirke positivt på samspillet mellem kollektiv trafik og arbejdspladser. »Det er formentlig rigtigt, at det bliver nødvendigt at regulere biltrafikkens vækst, men det skal ske efter grundig overvejelse. For at det kan komme til at virke, skal det gøres med afgifter på de mest betrængte strækninger og på de mest belastede tidspunkter«, anfører Københavns overborgmester.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Hedebo Olsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























